Dagens overblik: Mobile World Congress – dag 1

MWC: Mobile World Congress 2016 tyvstartede søndag, men der har også været nyheder at komme efter i dag, samt opfølgninger på i går. Få overblikket her.

MWC

Indgangen til Mobile World Congress 2015 (Foto: MereMobil.dk)

Dag ”0” på Mobile World Congress blev præget af store lanceringer fra Huawei, LG og Samsung, samt nogle mere ”stille” lanceringer fra HP og HTC.

Vi har lige samlet overblikket herunder fra i går, som du lige kan se nærmere på inden vi opsummerer dagen i dag.

Søndag den 21. februar – DAG 0 på MWC 16

Dagen startede for alvor i Barcelona klokken 14, hvor både Huawei og LG havde indkaldt til pressemøder i den spanske by.

Helt som ventet præsenterede LG deres nye topmodel LG G5, samt det nye LG Friends univers. Kort efter præsentationen var det også klart, at LG G5 er en smartphone, som TDC ikke har valgt at tage ind i deres sortiment. LG G5 kommer i handlen i april måned, mens prisen endnu er en hemmelighed.

Samtidig med LG præsenterede LG G5 havde Huawei også inviteret verdenspressen indenfor, men denne gang var det ikke for at offentliggøre en ny smartphone. Derimod præsenterede Huawei en ny hybrid, der kommer med Windows. Læs mere om Huawei MateBook her.

Aftenens store samtale emne var dog Samsungs event, hvor det ikke uventet var de nye Galaxy S7-modeller, som blev afsløret. Du kan læse mere om priserne på de nye topmodeller, samt se forskellene på de to modeller.

HP lancerede også deres Windows 10 Mobile HP Elite X3, mens HTC også offentliggjorde deres nye Desire-serie, hvor HTC Desire 530 kommer til Danmark. Se pris og tilgængelighed på HTC Desire 530 her.

Og så til dagens overblik og opfølgninger af gårsdagens nyheder.

Mandag den 22. februar – DAG 1 på MWC 16

Der er ingen tvivl om, at en af de nyheder fra Mobile World Congress 2016, som er blevet mest omtalt i diverse medier er lanceringen af Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge fra Samsung. Men Samsung kunne også oplyse, at der er 5 millioner registrerede brugere af deres mobilbetalingstjeneste Samsung Pay.

Det er også nu muligt, at forudbestille Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge hos teleselskaberne, hvor man i øvrigt frem til 10. marts kan få et gratis Gear VR med i prisen.

Det blev også i dag klart, at det er Exynos-processorerne, der kommer kommer i Galaxy S7-modellerne på det danske marked.

Samsung præsenterede også Gear 360 i går, der er en lille kugle med to kameraer, som kan optage i 360 grader. Læs mere om Gear 360 her.

MereMobil.dk har også set nærmere på de to nye Galaxy-modeller, hvilket du kan se nærmere på i vores web-tv indslag. Du kan desuden også se eller gense hele Samsungs præsentation af Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge.

WEB-TV: Første kig på Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge

Mandag morgen blev ”skudt i gang” med Sonys pressemøde, hvor de offentliggjorde en helt ny Xperia-serie. Vi har set nærmere på forskellene på de nye Xperia X, Xperia XA og Xperia X Performance modeller, samt hvornår de kommer på markedet og hvad prisen bliver.

Doro, som er kendt for mobiltelefoner til seniorerne, er også til stede på Mobile World Congress og de har netop lanceret en ny smartphone.

HP Elite X3 kommer til Danmark, men i går kom det ikke frem hvornår. Men du skal væbne dig med tålmodighed, da Elite X3 først rammer markedet i juni måned.

Foruden HTC Desire 530, som kommer til Danmark, så lancerede HTC også to andre Desire-modeller i går – nemlig Desire 630 og Desire 825, men disse kommer ikke til Danmark. Og så blev HTC Vive langt om længe også lanceret og kan allerede forudbestilles i næste uge.

En af dagens store nyheder er, at Nokia nu har bekræftet at de vil gøre comeback på smartphone-markedet. Der er dog endnu ikke tid på, hvornår det sker. Men en ting er sikkert, og det er, at tidsfristen på klausulen med Microsoft skal udløbe først.

Du kan se nærmere på den nye Huawei MateBook i de officielle videoer fra Huawei.

Sidst men ikke mindst, så har Lenovo også præsenteret nye produkter og så snakkes der om 5G i stor stil i den spanke by.

MereMobil.dk er klar til endnu en dag med dækning af verdens største mobilmesse i morgen tirsdag.

Mere til historien

Mobile World Congress slutter på torsdag den 25. februar 2016, men traditionen tro kommer der ikke så mange nyheder de kommende dage. MereMobil.dk holder dog øje, samt kommer med uddybninger og opfølgninger på de nyheder, som allerede er præsenteret. Og så er der sædvanligvis altid lidt nyheder at komme efter.

Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Slim klar i 2025

Det tyder på, at Samsung er på vej med et nyt medlem til deres ”Galaxy S25-familie”, da rygterne svirrer om en ”Slim-model”. 

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram