5G, 5G og mere 5G

MWC: Intel Corporation annoncerer nye industripartnerskaber, der skal bane vejen for 5G.

Ikke helt overraskende er betegnelsen 5G noget af et “buzz-word” på året Mobile World Congress. Selvom vi endnu ikke er tæt på en kommerciel lancering af fremtiden 5G netværk, så annoncerer alle de store netværksspillere, at de skam er med på 5G-toget.

Intel Logo

Intel Logo

Intel Corporation har f.eks. præsenteret nye industripartnerskaber og produkter, som ifølge selskabet skal danne grundlag for de hurtigere, smartere og mere effektive 5G trådløse netværk, som er designet til at levere fantastiske nye oplevelser i hverdagen.

Jo… marketingfolkene har virkelig fundet flotte gloser frem, men under Mobile World Congress må man leve med lidt ekstra hype. Det er dog på sin plads at nævne, at en lignede hype kunne man opleve tilbage i 2008 og 2009, da 4G-teknologien var det nye sort. Det er bestemt også på sin plads at nævne, at hypen dengang var om 4G forbindelser med utrolige 1.000 Mbit/s – noget som først bliver virkelighed i løbet af det næste 1-2 år – man skal altså huske på, at Rom ikke blev bygget på én dag.

Mange muligheder med 5G

Men selvom hypen omkring 5G får et nøk ekstra op i disse dage, så er det hele dog ikke opskruede forventninger. Fremtidens 5G netværks skal nemlig kunne bruges til lidt af hvert. Intel nævner f.eks. indlejrede enheder i atleters udstyr over droner med kollisionsforebyggende kapaciteter, til førerløse køretøjer, intelligente byer og andet der forbinder “ting” til hinanden, til mennesker og ´skyen´ skaber hidtil usete krav til nutidens trådløse netværk.

5G skal altså være fleksibelt, hurtigt og bruges til at binde mange flere enheder sammen.

– “Milliarder af stadigt mere intelligente og forbundne enheder, datarige personlige tjenester og cloud-applikationer er drivkraften bag behovet for smartere og mere kraftfulde netværk,” siger Aicha Evans, corporate vice president og general manager for Intel Communications og Devices Group i en pressemeddelelse.

– ”Overgangen til 5G bringer kommunikation og databehandling sammen og repræsenterer et grundlæggende skift for industrien. Det er vigtigt at danne fundamentet for fremtidige 5G-netværk nu og her for, at gøre fremtidens fantastiske oplevelser muligt,” uddyber Aicha Evans.

5G vs 4G - thetlecomblog

4G vs 5G teknologi (Foto: TheTelecomBlog)

Industrielle samarbejde

For at opfylde visionerne for fremtidens 5G netværk, så samarbejder Intel med ledere inden for mobilbranchen. Intel har således allerede nu samarbejde med en række nøglespillere:

  • Ericsson og Intel samarbejder med mobiloperatører om 5G løsninger, som er en forlængelse af det eksisterende netværk indebærende transformation-, cloud- og internet partnerskab.
  • KT og Intel vil gennemføre 5G forsøg i 2018, hvor der udvikles og kontrolleres 5G trådløs teknologi og tilhørende enheder, virtuelle netværksplatforme og fælles standardiseringsarbejde.
  • LG Electronics og Intel vil udvikle og styre 5G trådløs teknologi til næste generations biler.
  • Nokia og Intel samarbejder om præstandarden for 5G radio teknologier og netværksløsninger for, at muliggøre en hurtig gennemførelse af både det 5G mobile klientel og trådløs infrastruktur samt samarbejdsevnen mellem 5G radioteknologier, så de opfylder kravene for enhedernes tilslutningsmuligheder og fremtidige trådløse netværk.
  • SK Telecom og Intel udvikler og verificere 5G mobile enheder og netværksløsninger samt udstyr til Licensed Assisted Access (LAA) i licensfri frekvensbånd i 2016. Gennem deres fortsatte samarbejde om 5G teknologier, har virksomhederne også vist fremskridt i tilslutningen inden for radionetværksteknologier, herunder anchor-booster-cell og det massive MIMO for yderligere, at forbedre 5G kapaciteten til det trådløse netværk.
  • Verizon og Intel udfører forsøg på 5G trådløse løsninger gennem Verizon 5G Technology Forum for at demonstrere, hvordan millimeter bølge spektrum, kan understøtte datakapacitet i en størrelsesorden højere end nutidens mobilnetværk, hvilket er en bæredygtig måde at levere høj kvalitet og hurtig trådløs forbindelse på til private hjem og virksomheder.

Mere til historien

5G forventes først at blive kommercielt bredt tilgængeligt omkring år 2020.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.