Google lancerer beta til Android 8.1

Søgegiganten vil hjælpe RAM-fattige telefoner og gøre auto-udfyld bedre.

Google Pixel og Pixel XL (Foto: Google)

Google Pixel- og Pixel XL-ejere er blandt de heldige, der kan testkøre Android 8.1. (Foto: Google)

Det er sandsynligvis Googles Pixel-telefoner og andre flagskibstelefoner, der er første til at få Android 8.1. Men Google satser også på de billigste telefoner. Det fremgår af en blog-opdatering fra Google.

Google har tidligere løftet slørret for programmet, der hedder Android Go. Programmet er designet omkring telefoner med mindre end 1 GB RAM. Android Go fik sin debut med lanceringen af Android 8.0 Oreo i August. Google er dog ikke helt tilfredse med resultatet. Derfor kommer Android 8.1 med flere optimeringer til markedets billigste telefoner.

Oreo-beta rammer Nokia 8

Men Google har også nyheder til Pixel-ejere. For auto-udfyld bliver ifølge Google langt bedre. På den måde skulle web-formularer i fremtiden bliver nemmere at udfylde.

Sony leverer Android 8.0 Oreo til Xperia XZ Premium

Hvis du er ivrig efter prøve den nye beta, kan du tilmelde dig programmet her. Det er udelukkende ejere af følgende enheder, der kan deltage i beta-programmet:

  • Nexus 5X, Nexus 6P, Nexus Player
  • Pixel C, Pixel, Pixel XL

Google har ikke oplyst om Pixel 2 og Pixel 2Xl må være med i beta-legen. Men det bliver sandsynligvis tilfældet. Android 8.1 bringer nemlig en række opgraderinger til Googles nyeste flagskibe. Opdateringen aktiverer nemlig Googles første chip til mobiler. Og det skulle betyde i bedre billeder. Du kan læse mere om chippen her.

Da der er tale om en beta, skal man ikke forvente, at stabiliteten er helt i top. Derudover henvender betaen sig hovedsagligt til udviklere. Det kommer også til udtryk i en række nye API’er, som opdateringen rummer. Det gælder eksempelvis en nye API til maskinel læring og en API til delt hukommelse.

Mere til historien

Indtil videre findes der ingen enheder med Android 8.0 Oreo og mindre end 1 GB RAM.

 


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.