Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

Motorola Edge 50 Pro
Edge 50 Pro klarer lidt vand og støv, da den er IP68-certificeret (Foto: Motorola / MereMobil.dk)

Motorola Edge 50 Pro er den mellemste af tre telefoner i årets måske største telefonsatsning fra Motorola.

Edge 50 Pro har en flot og lysstærk skærm, som jeg lagde positivt mærke til, da jeg fik den i hånden.

Jeg synes også, at min testmodel med en strukturgrafik på bagsiden, ser cool og anderledes ud.

I forhold til flere andre telefoner er Edge 50 Pro smallere og lettere at holde i hånden, uden at det føles kluntet, men du skal kunne leve med, at skærmen buer lidt ned over kanterne. Dette henviser navnet ’Edge’ jo også til, men alligevel er det buede design, ikke noget der tiltager alle.

LÆS MERE: Her er Edge 50-serien

Specifikationer: Edge 50 Pro

  • Skærm: 6,7”, pOLED
  • Chipset: Qualcomm Snapdragon 7 Gen 3
  • RAM: 12 GB (LPDDR 4x)
  • Lagerplads: 512 GB
  • Hovedkamera: 50 megapixels, f/1.4, OIS
  • Ultra vidvinkelkamera: 13 megapixels, f/2.2, 120 gr
  • Telefoto: 10 megapixels, f/2.0, 3x optisk zoom
  • Frontkamera: 50 megapixels, f/1.9
  • Vand- og støvbeskyttelse: IP68
  • Batteri: 4.500 mAh, 125 watt opladning, trådløs opladning

Kameraet overdriver virkeligheden

Kameraet har ret fornuftige specifikationer, men jeg synes, at der går lidt for lang tid, inden det er klar til at tage et billede.

Motorola fortæller i materialet om forskellige typer af AI-implementeringer i kameraet, der skal gøre resultaterne bedre. Det er noget, der ligger i ”motoren”, og således ikke noget, du manuelt skal aktivere.

Sagen er, at jeg synes, nogle af billederne bliver ”overdrevne” i forhold til farveudtrykket. Kameraet skruer desuden ofte for meget op for eksponeringen, hvilket gør, at personer på billederne bliver alt for hvide i ansigterne.

Når du bruger zoom, op til 3x optisk er understøttet, bliver eksponeringen igen underlig, og skarpheden og detaljerne imponerer mig ikke.

Ved skift fra standardkameralinsen til zoom-linsen ses desuden farve- og eksponeringsforskelle, som ændrer farve og lysforholdene.

Videooptageren er rimelig, men igen ikke med ’wow-effekt’. Her har jeg blandt andet oplevet, at lyset ’bølger’ ned over videoen.

Er det så et problem? Ja og nej! Ikke hvis du lejlighedsvis tager billeder og generelt ikke går så meget op i mobilfotografering. Så tror jeg, at du bliver tilfreds. Men det er ikke et entusiastkamera.

Google Fotos er galleriappen i Moto-telefonerne. Her får du adgang til de nyeste fotoredigeringsfunktioner som Photo Unblur og Magic Eraser.

Billeder fra Edge 50 Pro

Taget med Motorola Edge 50 Pro
Et eksempel hvor farverne overdrives af telefonen. Læg mærke til det MEGET grønne græs
Taget med Motorola Edge 50 Pro
Dårlig håndtering af lys / eksponering
Taget med Motorola Edge 50 Pro
Portrætbillede hvor farverne er pumpet for meget op

Tastatur og lyd halter

Tastaturet er et sted, hvor jeg virkelig udfordres. Jeg rammer ikke præcist nok og har derfor mange fejl i mine beskeder. I et stykke tid har jeg brugt Samsung Galaxy S24-serien, hvor Samsungs eget tastatur virkelig er forbedret kraftigt fra foregående modeller; hvor problemet også var mange fejltryk.

Edge 50-serien baserer sig på Googles tastatur Gboard, som jeg kan konstatere, ikke har undergået den samme forbedring som Samsungs tastatur har.

Et andet sted, der halter, er lydstyrken. Jeg synes, lyden ved opkald, hvor telefonen er ved øret, er lige lav nok. Højttalersamtaler er ligeledes ramt af forholdsvis lav lyd. I mit Bluetooth-headset oplever jeg ikke den udfordring.

Musikafspilning via højttalerne fungerer, men det skærer lidt i ørene – ja, det er hørt bedre på andre telefoner.

Se testen af Motorola Edge 50 Pro

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Opladningen er helt vild

Til gengæld er jeg vanvittigt begejstret over opladningen. Jeg kunne oplade fra 2 til 60 procent på kun 10 minutter og en fuld opladning på under 20 minutter. Hold op, det er fedt! I øvrigt understøttes trådløs opladning også.

Det er kun med opladeren og kablet i salgspakken, at dette kan lade sig gøre, og udelukkende med funktionen ’Opladningsboost’ aktiveret. Alternativet er, at det ikke når nær så hurtigt, men stadig hurtigere end opladningshastighederne på f.eks. Samsung og Apples telefoner.

Telefonen er ikke strømsulten, så du kommer let igennem en hel dag uden at have behov for laderen.

Motorola Edge 50 Pro
Ret cool designudtryk på Edge 50 Pro (Foto: Motorola)

SÅDAN OPDATERES MOTOROLA EDGE 50 PRO: Telefonen vil modtage opdateringer af Android-platformen i tre år (frem til 2027) samt sikkerhedsopdateringer i fire år (2028). Edge 50 Pro er født med Android 14.

Konklusion: Det er set bedre fra Motorola

Motorola Edge 50 Pro er mindre ’pro’ end navnet antyder. Den er heller ikke ’amatør’, men måske bare en, som spiller med, fordi det er hyggeligt.

Når det hele sammenfattes, er det en udmærket telefon, som aldrig bliver fantastisk, men som heller ikke dumper. Det er mest designudtrykket og opladningen, der imponerer. Kameraet er bedre på papiret, tastaturet og lyden kunne der også optimeres på.

Motorola skal dog have ros for, at Android-platformen er overskuelig, og at telefonen ikke er fyldt med en masse uønsket reklamesoftware (bloatware).

Prisen på 5.290 kroner (vejledende) er rimelig, men jeg mener, at du får mere for dine penge ved at købe f.eks. OnePlus 12R, der har mere RAM, et mere konsistent kamera og kraftigere ydelse. Og så er den rundt regnet 600 kroner billigere.

Jeg savner AI-funktioner, som Samsung er langt fremme med – og som også OnePlus kigger på. Det kunne have givet et ekstra funktionskrydderi.

Motorola ser på papiret ud til at kunne udfordre blandt andet Samsung med gode specifikationer og lavere priser, men koreanerne skal ikke være bekymrede.

Jeg har endnu ikke prøvet den noget dyrere Edge 50 Ultra eller Edge 50 Fusion, den billigste i serien, men promodellen kan kun trække en kedelig 3 ud af 6 stjerner.

Motorola forsøger at udfordre med denne telefon, men scorer ikke mål. Jeg må sige, at det er set bedre fra Motorola i dette prissegment.

Topmodellen Motorola Edge 50 Ultra klarer sig betydeligt bedre. Læs 50 Ultra testen her.

Aktuelle priser på Motorola Edge 50 Pro

Herunder kan du se dagspriserne på Motorola Edge 50 Pro.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Stilfuldt og smalt design
  • Hurtig opladning og opfølgende oplader
  • Trådløs opladning
  • God batteritid
  • Rent Android-system uden en masse bloatware
  • Tydelig udmelding om softwareopdateringer
  • God lysstærk skærm
  • Ydelsen, RAM og lagerplads er god til prisen

Lidt at tænke over

  • Kameraet skuffer på visse områder
  • Tastaturet er ikke præcist nok
  • Lav lydstyrke ved telefonopkald
  • Kun AI-funktioner i kameradelen

Mere til historien

Fingeraftrykssensoren virker godt, men i mørke omgivelser er ansigtsgenkendelse udfordret.

Motorola Edge 50 Pro
Motorola lancerer telefoner i ”årets farve”

2025 er endnu ikke i gang, men Motorola er klar med to modeller i en helt ny farve – som er ”Årets farve 2025”. 

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Motorola lader dig afprøve nye Moto AI-features

Motorola har netop lanceret et beta-program, hvor de inviterer brugerne til at afprøve de nyeste AI-funktioner.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram