Apple er i gang med prototypen af iPhone Fold

RYGTE: Den første prototype af “iPhone Fold” er undervejs, hvilket giver flere indikationer på udviklingen.

Matias Cruz
iPhone Fold er angiveligt nået ind i prototype-stadiet. (Foto: Matias Cruz)

Vi har hørt rygterne mange gange før, nemlig at Apple arbejder på deres første foldbare telefon. Rygter har også indikeret lanceringstidspunkter, men det har ikke altid været så konkret.

Nu skulle en ny rapport dog kaste lys over, hvorhenne Apple er i udviklingen, og hvad næste skridt er, skriver 9to5mac.

Ifølge mediet starter Apples arbejde omkring designet som regel med mockups, der med tiden bliver til realistiske dummy-modeller. Dette er for at gengive udseendet og vægten mest realistisk.

Når det så er på plads sammen med det interne design, begynder prototype-fasen, og det er den, vi angiveligt er nået til nu.

Det er her, den første fuldt funktionelle telefon er klar — ganske vist som en prototype, men stadig fungerende. Og det er denne fase, Apple angiveligt har indledt nu.

Nærmere specifikt er der P1-stadiet, som skulle stå for Prototype 1. Og som navnet indikerer, er der tale om en ud af flere prototyper, som Apple vil teste, indtil de har ramt det ønskede design og funktionalitet.

Det skal dog understreges, at der ikke er tale om officielle informationer, men derimod rygter og læk, som det sædvanligvis er med Apple.

LÆS MERE: Foldbar iPhone bliver vanvittig dyr!

Lancering i 2026?

P1-fasen skulle være blevet påbegyndt i juni og anslås at vare indtil udgangen af 2025, hvorefter den går videre til Engineering Verification Test (EVT)-fasen.

Det er stadig tidligt i processen, men med den kommende plan og disse rygter tyder det på en lancering i anden halvdel af 2026, medmindre Apple går udfordringer i møde.

Der er ikke meget information om selve iPhone Fold, men der har tidligere været rapporter om, at Apple ønsker at løse det største problem for foldbare telefoner — nemlig den tydelige fold i midten af skærmen.

Angiveligt er det Samsung, som producerer skærmen til iPhone Fold, og det bliver måske en mere avanceret skærm, end Samsung selv bruger i sine egne foldbare telefoner.

LÆS MERE: Apple har løst skærmproblemer og gør klar til foldbar iPhone

Mere til historien

iPhone Fold ventes at få en 7,58 tommer stor indvendig skærm, omgivet af en titaniumramme og to 48 megapixels bagkameraer.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram