Stor forbedring på vej til MacBook Pro

RYGTE: Forventningen er stadig, at vi får en MacBook Pro med OLED-skærm i 2026 — måske med et lille tvist.

MacBook Pro 14, M2 Pro, 2023
Apples MacBook Pro får måske snart sin første designopdatering i flere år. (Foto: MereMobil.dk)

iPhone, Apple Watch og iPad har OLED-skærme — eller i hvert fald har nogle modeller det. MacBook står dog stadig ikke på listen, men det bliver der måske lavet om på.

Forventningen er nemlig, at næste års MacBook Pro-modeller får OLED-skærme, skriver Macrumors.

I øjeblikket bruger MacBook Pro mini-LED-skærme, men en overgang til OLED vil blandt andet betyde højere lysstyrke, bedre kontrastforhold og dybere sorte farver — noget, der altid er rart på en proudgave.

Det vil være det største redesign siden 2021, hvor vi for første gang fik præsenteret Apples M1 Pro- og Max-chips i MacBook Pro.

For udover OLED-skærmen ventes det også, at Apple vil forsøge at slanke designet en smule.

Et andet rygte for de kommende MacBook Pro-modeller er afskaffelsen af den velkendte notch til fordel for et hole-punch-kamera øverst på skærmen. Det vil givetvis minimere områder af skærmen, som ikke kan bruges.

LÆS MERE: Apple måske på vej med billig MacBook

eSIM på MacBook Pro?

Vi har tidligere hørt rygter om Apples kommende M6-processor. Her skal det for god ordens skyld nævnes, at vi ikke har fået en M5-processor endnu, så M6 ligger i hvert fald et års tid ude i fremtiden.

Rygtet om M6-processoren lyder blandt andet på en 2 nm-chip, der vil give de sædvanlige ydelsesforbedringer og mere energieffektivitet. Men med i denne generation følger også muligheden for 5G-forbindelse.

Det er uvist, om det vil være indbygget i selve M6-chippen eller ligge ved siden af, men der har tidligere været rygter om, at Apple undersøger muligheden for 5G-forbindelse på MacBook Pro.

LÆS MERE: Flere store Mac-ændringer er på vej

Mens du venter på en ny MacBook Pro, så kan du gense vores video om den første MacBook Pro med M1-chip.

Mere til historien

I øjeblikket er vi nået til MacBook Pro med M4-chips, der findes i tre udgaver: M4, M4 Pro og M4 Max.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Galaxy S27-serien kan blive dyrere

RYGTE: Den kommende Galaxy S27-serie står til at stige i pris.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram