Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet
PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet.
Når firmaer som YouSee (Nuuday / TDC Net) eller Norlys har investeret i stor infrastruktur på kablede internetforbindelser med fiber og COAX, hvilken interesse har de så i at opbygge et 5G-net med fiberlignende kapacitet? Altså et produkt der skal konkurrere med dem selv.
Dette spørgsmål får du svaret på i denne podcastepisode.
Eller hvad med:
- Er der et maksimalt antal samtidige brugere på en 5G-mast?
- Kan de alle få den samme hastighed?
I denne episode kommer vi rundt om alle de detaljer, som er rare at kende til, når det er 5G-internet, man overvejer – eller blot har en interesse i at vide, hvordan fungerer.
LYT TIL PODCASTEN: Du kan lytte til techpodcasten fra MereMobil.dk, hvor vi taler om teknologi på dansk, via Apple Podcasts, Spotify, Podimo samt i alle podcastapps. Søg efter ‘MereMobil‘ Se også episodeoversigten her.
Min gæst er Johnny K. Olesen, som siden starten af MereMobil.dk, har bidraget med artikler, viden og indsigt i mobilnetværk.
Og i øvrigt tak til Michael Andersen, som via en mail med spørgsmål til min tidligere episode om 5G-internet, har givet inspiration til denne episode om 5G-internet.
Du finder den foregående 5G-episode her, eller i din podcastapp ved at søge ’meremobil’. Kig efter episodenavnet ”5G vs fiber”.
Mere til historien
Det næste store skifte inden for 5G bliver, når de danske teleselskaber skifter fra det nuværende non-standalone 5G til standalone 5G. Den nuværende 5G-version er i princippet blot en overbygning på 4G-nettet.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 53:38 — 122.8MB)
Subscribe Apple Podcasts | Spotify | TuneIn | RSS