Apple Pay kommer til Danmark senere i år, bekræfter Apple

Apple har netop bekræftet, at Apple Pay kommer til Danmark, Sverige og Finland senere i år.

Apple Pay

Apple Pay kommer til Danmark i løbet af fjerde kvartal i år (Foto: Apple)

Opdateret: Onsdag den 2. august 2017 klokken 9.45 med lydklip og yderligere info.

Apple arbejder med at udrulle betalingstjenesten Apple Pay til Danmark, Sverige og Finland. Lanceringen finder sted senere i år. Nyheden kom da Apples CEO Tim Cook sammen med Luca Maestri, CFO i Apple, fremlagde Apples regnskab for tredje kvartal.

Der blev ikke givet detaljer omkring lanceringsdato eller om butiks- og banksamarbejder. Derimod var det blot et meget kort og præcist statement, nærmest i en bisætning.

Vi har over længere tid set hvordan Apple spreder tjenesten til flere lande, og nu kommer der nogle nordiske med, langt om længe.

Apple Pay er aktuelt tilgængelig i USA, Storbritannien, Canada, Australien, Kina, Singapore, Schweiz, Singapore, Frankrig, Hong Kong, Rusland, New Zealand, Japan, Spanien, Irland, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Taiwan, Italien, San Marino og Vatican City.

– “Med næsten 90 procent af alle transaktioner globalt er Apple Pay, uden sammenligning, den største NFC-baserede mobilbetalingstjeneste i verden,” sagde Luca Maestri, CFO, ved fremlæggelsen af regnskabet.

Allerede nu har Humac, der i Danmark er autoriseret Apple forhandler, meldt sig klar til at modtage betaling med Apple Pay, når tjenesten åbner.

Humac: Vi er klar til at modtage Apple Pay

Samsung rører for tiden også på sig omkring Samsung Pay. Det seneste nye er, at Samsung Pay måske vil kunne bruges på telefoner, der ikke er produceret af Samsung.

Brugerne dumper Nets’ dankort-app

MereMobil.dk følger selvfølgelig op på sagen, når Apple har meldt ud præcis, hvornår tjenesten rammer det danske marked.

Her bekræftes Apple Pay til Danmark

Mere til historien

Hvordan MobilePay og Nets mobile dankort vil klare sig fremadrettet i Danmark, der som bekendt er “iPhone land” afhænger naturligvis af udbredelsen af Apple Pay i forhold til de konkurrerende tjenester.

Læs også:
TIP: Sådan betaler du med mobilen i Coops butikker


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.