Honor lancerer nye mobiler – Honor 8 Pro en realitet

Huaweis selvstændige brand Honor har netop lanceret to nye modeller, hvoraf Honor 8 Pro er den mest interessante. Vi ser nærmere på dem her.

Honor 8 Pro (Foto: Honor)

Honor 8 Pro (Foto: Honor)

Honor har netop lanceret Honor 8 Pro på det europæiske marked. Og Honor er kendt for, at have nogle mere prisvenlige alternativer end Huawei.

 – Honor 8 Lite lækket – ligner Huawei P8 Lite (2017)

Den nye Honor 8 Pro tager udgangspunkt i Honor 8, som kom i slutningen af sommeren 2016. Men den er opgraderet med større skærm, større batteri, kraftigere processor og meget mere. Telefonen får desuden et andet design, da den er udformet i en udformet unibody metal. Honor 8 havde nogle glatte glasflader.

TEST: Honor 8 – årets overraskelse

Honor 8 Pro kommer med en 5,7 tommer stor QHD-skærm. Derudover har den en Kirin 960 octa-core processor, 6 GB RAM, 64 GB intern hukommelse (understøtter også microSD-kort), 12 megapixels dual-kamera med f/2.2 optik, 8 megapixels frontkamera og et batteri på 4.000 mAh. Telefonen kommer også med Android 7.0 Nougat fra salgsæsken. Det skriver GSMArena.com.

Telefonen kan forudbestilles allerede fra i dag på udvalgte europæiske markeder. Mens den endeligt lander i handlen fra den 20. april. Prisen er 475 pund eller 549 Euro.

Honor 6C (Foto: Honor)

Honor 6C (Foto: Honor)

Honor 6C

Foruden Honor 8 Pro har Huaweis sub-brand Honor også lanceret telefonen Honor 6C, der er en mere budgetvenlig telefon.

Den kommer med en 5 tommer skærm med 720p opløsning, 13 megapixels kamera, 5 megapixels frontkamera, Qualcomm Snapdragon 435 processor, 3 GB RAM og 32 GB intern hukommelse. Derudover har den et 3.020 mAh batteri. Det skriver GSMArena.com.

 – Honor 6X er officiel

Honor 6C kommer ”kun” med Android 6.0 Marshmallow fra salgsæsken og Huaweis EMUI 4.1 ovenpå.

Honor 6C kommer også i handlen i slutningen af måneden på det europæiske marked. Prisen på denne er 229 Euro.

Telefonen kommer i farverne gray, silver og gold.

Det er endnu uvist om Honor 6C og Honor 8 Pro lanceres på det danske marked. Der lanceres flere Honor-modeller end der kommer til salg på det danske marked.

Mere til historien

Honor 8 Pro er en konkurrent til Huaweis Mate 9 Pro og Huawei P10 Plus. Honor 8 Pro er også kendt som Honor V9.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.