Ødelagt mobil? Få en anden med det samme

Reparation: Knust skærm eller andre fejl der kræver service er irriterende. Nu kan du få en anden, samme mærke og model, inden du afleverer til reparation.

defekt smartphone skærmMange går rundt med en ødelagt skærm på smartphonen, alene fordi de ikke magter tanken om, at telefonen skal sendes til reparation. I mellemtiden har man enten ingen telefon, eller må nøjes med en gammel forældet model.

En ny type mobilforsikring er nu landet i Danmark, og den vender fuldkommen dette på hovedet.

Indberettes en skade inden klokken 15.30 på hverdage, modtages en erstatningsmobil den næste dag. Det er vel at mærke en telefon magen til den, som sendes til service. Når erstatningstelefonen er kommet, har du som kunde syv dage til at indsende den ødelagte telefon.

Telefonen der modtages er omfattet af 24 måneders reklamationsret, og er din ejendom. Du får altså ikke den indsendte tilbage, men kan beholde den der fremsendes.

Forsikringen dækker over hele verden. Så selvom du er på ferie Berlin eller Barcelona, er der tale om dag-til-dag ombytning. Er du uden for Europa, eller er det weekend, må du regne med lidt længere ombytningstid.

Det koster mobilforsikringen

Forsikringen udbydes af Telenor gennem SquareTrade, som har specialiseret sig i denne type forsikringer.

Prisen er 59 kroner om måneden på telefoner og tablets med en kontantværdi på op til 3.000 kroner ved anskaffelsen , og 79 kroner hvis værdien ved købet ligger over 3.000 kroner. Der er en selvrisiko på henholdsvis 299 og 399 kroner.

Telenor har en række abonnementer hvor forsikringen følger med i 12 måneder uden beregning, ved købet af en ny telefon. Nogle erhvervsabonnementer har også muligheden.

Man skal være kunde hos Telenor for at kunne tegne forsikringen.

Eksplosion af iPhone-tyverier op mod ny-lanceringer

Det med småt

Som altid med forsikringer skal du læse betingelserne ganske nøje, og det gælder også her.

Her er et par eksempler:

– Forsikringen skal tegnes samtidigt med købet af en ny telefon, eller senest 30 dage efter.
– Der er kun dækning af nye produkter – ikke brugte eller ”second-hand”.
– Forsikringen udløber automatisk efter 60 måneder.
– Du skal kunne fremvise en kvittering for købet af telefonen, ved anmeldelse af en skade.
– Returnerer du ikke en telefon inden 30 dage opkræves enhedens værdi af dig,
– Ødelægges telefonen med vilje er der ingen dækning.
– Tyveri eller bortkomst er ikke dækket.
– Hvis telefonen ikke er brugt efter manualens forskrifter er der ingen dækning.
– Der kan maksimalt ombyttes to telefoner på 12 måneder.

Læs alle detaljerne i forsikringsbetingelserne fra Squaretrade.

Mange ødelagte skærme

Ødelagte skærme er et af de største problemer på moderne smartphones, og faktisk går omkring hver 12. dansker, der ejer en smartphone, rundt med en smadret skærm, viser tal fra Squaretrade.

I 2014 blev der, alene i Danmark, brugt i omegnen af 800 millioner kroner på mobilreparationer.

Tallene viser også, at cirka en fjerdel (26 procent) der har fået serviceret telefonen har måtte vente i minimum syv dage på en reparation eller erstatning.

Danskerne gambler med deres telefoner

Mere til historien

Mobiler ødelægges ikke kun af os mennesker. Faktisk står vores kæledyr for mange skader. Over de seneste fem år har danske kæledyr ødelagt telefoner for over 100 millioner kroner.

Endelig: Nu har du ret til reparation

Den såkaldte "right to repair act" er stemt igennem i Europa-Parlamentet.

(mere…)
EU stiller vilde krav til nye telefoner

EU har stiller nye krav til producenterne om blandt andet reparationsbarhed, holdbarhed og opgradering af styresystemet.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Nokia-mobil får flot anerkendelse

Som den eneste mobiltelefon er bæredygtig Nokia-model landet på prestigefyldt liste.

(mere…)
Overraskelse: Apple bakker pludselig op om reparationsret

En vedtaget lovpakke i en amerikansk delstat har fået Apple til ændre kurs.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram