Loppe-app bider fat i genbrugsfeberen

To brødre har forvandlet deres interesse for genbrug til en applikation. De hjælper dig nu med, at finde loppemarkeder og genbrug.

Fleap (Foto: Fleap)

Fleap (Foto: Fleap)

To brødres interesse for lopper og ikke mindst loppefund og ditto -markeder giver nu ligesindede er ny mulighed lige ved hånden.

Brødrene Jonas og Niklas Priesum har nemlig skruet en applikation sammen, som guider brugerne til finde loppemarkeder og genbrugsforretninger.

 – Drop MobilePay på loppemarkedet – tilbage til kontanter

Fleap hedder applikationen, og i en pressemeddelelse indleder de loppeglade brødre med følgende: “Kender du det når weekenden banker på døren og du gerne vil på loppejagt, men er i tvivl om hvilke markeder der afholdes?”.

Brugerne får fri adgang

Med hjælp fra brugerne samler Fleap informationer om markeder m.m. Og brugerne har selv mulighed for at oprette et marked, hvis det ikke allerede eksisterer i applikationen. Så kender du til et marked i dit lokalområde, kan du nemt tilføje det i applikationen.

En hurtig test af applikationen viste, at idéen fungerer fint. Således viste et view hen over indgangs-kortet, at der ganske rigtigt er to genbrugsbutikker i denne skribents hood.

 – ReShopper lanceres internationalt

– “Vi undrede os meget over at loppemarkederne var spredt udover alle afkroge af internettet, plakater på gadehjørner og sociale medier. Det var umuligt at danne sig et overblik over hvilke loppemarkeder og genbrugsbutikker der fandtes i Danmark,” siger Jonas Priesum i pressemeddelelsen.

Brødrene mener, at genbrugsfænomenet er større end nogensinde i Danmark. Og det skal de nok have ret i. I hvert fald har enhver flow-tv-kanal med respekt for seerne et program, som på den ene eller anden finurlige tager genbrugsfeberen under behandling.

Om feberen breder sig til loppe-app’en vil vise sig.

Du kan downloade Fleap-applikationen gratis i Apples App Store. På nuværende tidspunkt findes den kun, som betaversion i Google Play Store, men er dog brugbar.

Mere til historien

Der findes en masse forskellige køb- og salgsapplikationer til smartphones også, som eksempelvis ReShopper. Derudover er der også et hav af køb- og salgsgrupper på Facebook, hvor det nu er blevet endnu nemmere at finde det man søger med Marketplace.


Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.