Denne app oplader kun elbilen når strømmen er billigst

Din elbil ’tankes’ kun når der er billig strøm. Angiveligt kan op til 30 procent af udgiften til strøm spares.

elbil smart opladning Tado

Der kan i gennemsnit spares 2.250 kroner om året, lyder det fra udgiverne af en app, som kan oplade elbilen, når strømmen er billigst.

Appen holder øje med udsvingene i elpriserne. Ud fra dette planlægges det, hvornår det er mest fordelagtigt at oplade elbilen. Funktionen kaldes for dynamisk opladning.

Det skal siges, at man kan angive, hvornår bilen skal være køreklar, så man ikke risikerer at komme ud til en elbil, der er uden strøm, fordi strømmen i løbet af natten ikke har været billig nok.

Appen kan bruges med de fleste kendte bilmærker som Tesla, Volvo, Skoda, Kia, Volkswagen, Mercedes, BMW, Audi, Dacia, Seat, CUPRA og Land Rover.

I appen logges ind med brugeroplysningerne fra elbilen. Herefter overtages opladestyringen af teknologien i appen Smart Charging, der udgives af Tado.

Både Android og iPhone er understøttet.

Jeg har ikke en elbil. Derfor har jeg ikke kunnet efterprøve om funktionen holder, hvad den lover. Har du erfaringer, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Besparelsen på 2.250 kroner, svarende til cirka 30 procent, er blandt andet baseret på forskellen mellem den dyreste og billigste pris på strøm.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste