Er du klar til en lilla Galaxy S9? Samsung skruer op for farverne

Farver du ikke kan lide – eller troede du havde glemt – kan meget vel få en renæssance, når Samsung sender Galaxy S9 på markedet.

Galaxy S8 purple

Galaxy S8 i lilla (Foto:
KK Sneak Leaks)

Du kan måske ligeså begynde at vænne dig til det. Farverne på smartphones kommer formentlig til at rykke sig gevaldigt. Rykke gevaldigt over i en farveskala , og et udtryk, som vi er er mange der lykkeligt har fortrængt.

Således varsler Samsung nu en lilla (ja, lilla!) version, når Samsung Galaxy S9 rammer markedet. Og så tænker du: Ja, ja, lilla smartphones er der mange af.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Ja. Det er der, men bare ikke DEN lilla!

RYGTE: Galaxy S9 bliver en seriøst konkurrent til iPhone X

I forvejen brillerer Samsung i andre lande med en farveskala, som ikke ses i de danske forretninger. For eksempel blev Galaxy S8 Plus lanceret i en pink udgave i Spanien måneder før den kom til Danmark, og for nylig dukkede der en “Burgundy Red”-model op i Danmark – altså en dyb rød, bourgognerød eller rødvinsrød, hvis man vil det.

Men forskellen på for eksempel den vinrøde og den lilla udgave er, at den lilla nærmere er i violet lak, og således mest af alt ligner en japansk dametaske i plastik.

Det er Sammobile, som er sikker på, at Samsung lancerer den lilla version af Galaxy S9 sammen med en version i “Black”, “Gold” og “Blue”. Sidstnævnte er i udtryk mest en blanding af pastel og aluminium i udtrykket, og oftest den type der sælges på det danske marked.

Vi har fødselsdag! Vind en ny smartphone

Mere til historien

Ifølge rygtebørsen kan Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus måske fås som et sneakpeek på tech-messen CES 2018 i Los Angeles, USA, i den anden uge af januar. Den officielle lancering af S9-modellen forventes at finde sted i februar – men nogle rygter peger på januar


Om Peter Bergman

Peter er freelance-skribent og skriver mest flow-nyheder og news you can use.