Ny patent: Microsoft holder fast i 3,5 mm jackstik

Løsningen er et stik, der kan udvide sig.

Microsoft har flere bud på, hvordan man kan bevare 3,5 mm jackstikket. (Illustration: US Patent Office / MSPoweruser)

Apple har sagt farvel. Det har Google, HTC og Huawei også.

Færre og færre mobilflagskibe er udstyret med 3,5 mm jackstik. Senest har Huawei og Google sagt farvel til lydstikket. Men Microsoft arbejder i øjeblikket på at gå imod strømmen. Den afslører et nyt patent, som MSPoweruser har set nærmere på.

Huawei har droppet 3,5 mm jackstik og ekstra hukommelse

Microsoft foreslår et stik, der kan udvide sig. På den måde er stikket ikke “i vejen”, når der ikke er sat et kablet headset til. Som det fremgår af patentet betyder det, at stikket fylder mindre end de nuværende løsninger, hvor stikket har samme størrelse hele tiden.

Da Apple fjernede jackstikket fra iPhones, var det med den begrundelse, at stikket tog for meget plads inde i telefonen. Med Microsofts løsning vil man kunne bibeholde mere plads til batteri, samtidigt med, at man beholder jackstikket.

iPhone 7 og iPhone 7 Plus test – skal du købe?

Også meget tynde telefoner vil med Microsoft løsning kunne have et jackstik. (Illustration: US Patent Office / MSPoweruser)

Microsoft har ikke kun taget på patent på en løsning til nutidens telefoner. Et af patenterne viser en meget tynd enhed. Her kan enheden udvide sig på både for- og bagside, når jackstikket bliver sat i telefonen.

I MereMobil.dk’s anmeldelse af iPhone 7 og 7 Plus hedder det: “Det har fået meget omtale, at iPhone 7 og iPhone 7 Plus ikke indeholder et 3,5 mm headset-stik. (…) Men slap af! Det er ikke et reelt problem, der betyder noget som helst. (…) Jeg synes, det er tiltrængt med et nyt tiltag på området.”

Mere til historien

3,5 mm jackstikket blev for alvor udbredt med Sonys EFM-117J transistorradio fra 1964. Sonys Walkman fra 1979 var med til at popularisere stikket yderligere.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.