Nu kan 3-kunder roame frit i Thailand

Skal du holde ferie i Thailand, er det nu godt at være kunde hos teleselskabet 3, hvis du skal bruge smartphonen.

Telebutik, 3

Skal du til Thailand, og bruge mobil, har 3 nu landet med på fri roaming (Foto: MereMobil.dk)

Mens teleselskaberne forsøger at finde en hverdag med EU-roaming, fortsætter 3 med at udvide 3LikeHome konceptet. Fra i dag (25. september 2017) er Thailand med på listen over fri roaming.

Thailand er gennem årerne blevet en populær feriedestination for mange danskere. I vinterhalvåret er Thailand i danskernes top 3.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

3LikeHome omfatter nu 53 lande her i blandt Kina, USA, Australien og hele EU.

– ”Thailand er et af de lande, som vores kunder har efterspurgt længe, og derfor har det også været en stor prioritet for os at kunne forhandle denne aftale hjem,” siger Morten Christiansen, adm. direktør hos 3.

BAGGRUND: Her er bagsiden af 3LikeHome

Thailand er et af de rigtigt dyre lande, når det kommer til samtaler og data. Ifølge TDC’s prisliste koster det 65 kroner per megabyte data en dansker forbruger i landet. Modtages der opkald, er prisen 15 kroner i minuttet, hvilket er samme pris der betales når man ringer hjem til Danmark. Du skal slippe 3,20 kroner per SMS og 8 kroner for en MMS.

Senest har 3 tilføjet Australien, Canada og New Zealand til 3LIkeHome-listen. Det skete i november 2016. I januar 2017 kom Kina med.

Mere til historien

Nu skal fastboende danskere ikke tro de kan bruge 3’s abonnement til at skære deres telefonudgift markant ned. Data kan kun bruges i op til 30 dage af gangen.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.