Samsung Galaxy S8 skal reddes af batterier fra Sony

Batterier fra Sony skal hjælpe Samsung til, at undgå en ny batteri-skandale med deres kommende topmodel Galaxy S8.

Samsung vil for alt i verden forsøge at undgå en gentagelse af batteri-skandalen som vi så med Galaxy Note 7, når de inden længe offentliggør deres topmodel til dette forår. Derfor vil Samsung ikke tage nogle chancer.

 – Samsung satser på Galaxy S8

Til Galaxy S8 har de valgt, at få batterier fra deres konkurrent Sony. Samsung har altså valgt, at Sony skal levere lithium-ion-batterierne til Galaxy S8. Foruden Sony skal Samsungs eget datterselskab og kinesiske Amperex Technologies også fortsat levere batterier. De var også leverandører af batterier til Galaxy Note 7. Det skriver Business.dk.

Galaxy S8 ventes, at komme i to forskellige størrelser på henholdsvis 5,8 og 6,2 tommer. Samsung trænger også til en sællert, da Apple overhalede dem – hvis vi ser på smartphones solgt i fjerde kvartal 2016.

 – Samsung teaser for Galaxy S8 ved Mobile World Congress

Rygterne svirrer om, at skærmen vil fylde hele fronten og telefonen ikke har en hjemknap. Fingeraftrykslæseren forventes også, at være indbygget i skærmen, som formentlig får ultra-HD-opløsning (UHD).

Skal man tro rygterne så vil Samsung offentliggøre Galaxy S8 onsdag den 29. marts og blive sat til salg fredag den 21. april 2017.

 – EvLeaks: Dette er Samsung Galaxy S8

Mere til historien

Til trods for Note-skandalen har Samsung solgt overraskende godt i slutningen af 2016, viser de seneste regnskabstal. Læs mere om det her.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.