MobilePay fortsatte successen i 2016 – et tilbageblik

Danskerne elsker MobilePay og i 2016 tilsluttede flere banker sig løsningen. Se denne film, hvor 2016 gøres op i ord og billeder.

MobilePay blev lanceret i maj 2013, hvilket altså betyder tjenesten allerede har 3,5 år på ”bagen”. Siden lanceringen af MobilePay kunne skrive den ene succeshistorie efter den anden. Og i år er ingen undtagelse.

 – MobilePay vil konkurrere mod Betalingsservice

2016 er året, hvor MobilePay blev ”voksen og selvstændig”. Med det menes, at MobilePay ikke længere er en del af Danske Bank, men nu eget selskab.

Der kom i år mere end én ny bruger i minuttet, hvilket er mere end 1.500 nye brugere dagligt og samlet er der nu mere end 3,3 millioner MobilePay’ere i Danmark. Sidste år var der 2,7 millioner personer, som regelmæssigt benyttede MobilePay.

Siden Nordea, Jyske Bank og 70 andre danske pengeinstitutter tilsluttede sig MobilePay i sidste halvår af 2016 har det også betydet, at du kan betale med MobilePay endnu flere steder. Der er nu over 38.000 forretninger i Danmark, som tager imod betaling via MobilePay. Og hver dag kommer mere end 100 nye forretninger til.

 – Swipp lukker – alle bankerne skifter til MobilePay

Danskerne er så glade for MobilePay, at der swipes på livet løs. 19.397 gange blev der swipet hver time i 2016. Disse swipe har flyttet rundt på 43 milliarder kroner.

Se årets tilbageblik i videoen herunder, som MobilePay har produceret.

Video: MobilePay 2016 – et år fuld af swipes

Mere til historien

MobilePay står også bag applikationen WeShare, der hjælper dig med at dele diverse udgifter. Det kan være til nytårsaften, ferien eller hvis der gives gaver sammen med andre. WeShare applikationen gør det super nemt, at dele udgifter med venner og familie.

Læs også:

Flere butikker tilmelder sig MobilePay


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.