Microsoft: Lumia produceres ikke mere

Der produceres ikke længere Lumia-telefoner, bekræfter Microsoft.

Lumia 830

Lumia 830 (Foto: Microsoft)

Det startede ellers lovende med Microsofts mobilsatsning på Lumia-serien. Windows Phone, nu Windows 10 Mobile, er en fremragende platform. Apps er den primære årsag til dens manglende folkelige udbredelse. Det er i hvert fald min vurdering.

Når man kigger omkring, efter Lumia, er det kun skeptiske blikke der ser tilbage. De er tomme i øjnene for telefonerne sælger ikke. Tilbage i august beskrev vi hvordan markedsandelene for Microsofts mobiltiltag bare bliver mindre for hver måned. En markedsandel på 0,6 procent er i denne sammenhæng stort set ingenting.

De eneste man hører tale om Lumia, ud over Microsoft, er IT-chefer og indkøbere i store virksomheder, der gerne vil have Lumia-telefoner og Windows telefoner ud til medarbejderne. Samspil mellem Microsofts egne systemer er her et stort argument. Men et faktum er, at medarbejderne ikke gider have telefonerne. De bruger dem fordi det er pålagt.

TEST: Lumia 950 XL er skuffende

Ingen produktion af Lumia

For kort tid tiden hørte jeg på vandrørene, at Microsoft er stoppet med at producere Lumia-telefoner, og har vist sig, at være mere end et rygte.

– ”Det er korrekt, at vi ikke længere producerer mobiltelefoner under Lumia-brandet – men vi har fortsat modellerne Lumia 650, 950 og 950XL i den danske handel, som vi fortsat supporterer,” fortæller Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark til MereMobil.dk.

Mød den nye Surface Book i/ og Surface Studio

Microsoft har endnu ikke løftet sløret for deres lanceringsplaner for nye mobile enheder. Derfor kan Martin Thorning Hansen ikke kommentere yderligere på denne del.

– ”Windows til små skærme med særligt fokus på 3-i-1-enheder, vil vi fortsat understøtte og udvikle. Med frasalget af feature phone-forretningen og strømliningen af smartphone-delen har vi valgt at fokusere på det, der differentierer os på dette marked; sikkerhed, håndterbarhed og Continuum-funktionen,” lyder det fra Microsofts divisionschef for Windows.

Han lægger vægt på samarbejdet med HP om HP Elite X3.

Læs mere om HP Elite X3

Mere til historien

Lige nu er det altså uklart om Microsoft genoptager produktionen af telefoner. Eksempelvis under et andet brand-navn. Eller om de satser på samarbejder med eksterne partnere som HP.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.