Kritik af Temu fortsætter

Norsk minister opfordrer til, at forbrugerne andre steder end hos kinesiske Temu.

en grafik med temu logo
Ifølge Dansk Industri har de danske og europæiske myndigheder en lang række værktøjer til at gribe ind over for markedsføring og salg af ulovlige produkter, som sælges på onlinemarkedspladser. (Grafik: Temu/PR)

Den fremadstormende kinesiske webshop Temu møder endnu en gang modstand fra højt plan.

Denne gang er det Norges klima- og miljøminister Andreas Bjelland Eriksen som opfordrer sine landsmænd til, at lade være med at købe tøj hos Temu.

Argumentet fra ministeren er en gentagelse af advarsler andre steder fra: Kvaliteten af tøjet er for lav og bidrager til overproduktion.

– “Hvis det bare handler om, at man skal have mere, ofte skifte ud, og at garderoben skal vokse uden en god begrundelse, så vil jeg jo sige: Køb tøj fra et andet sted,” sagde Andreas Bjelland Eriksen ifølge Ritzau til det norske medie MinNote.

Temu buldrer frem

Temus fremmarch er markant, og har på rekordtid placeret webshoppen blandt mest populære i blandt andet Danmark. Således var Temu den tredjemest anvendte webshop blandt danske forbrugere i årets første kvartal.

Og det er vel at mærke efter webshoppen kun har været tilgængelig i Danmark i syv måneder.

Flere advarsler

Tidligere har forbrugerrådet Tænk frarådet danskere at købe produkter til børn på platformen.

Tænks advarsel kom for et par dage siden og er baseret på en test, hvor paraplyorganisationen Toy Industries of Europe (TIE) vurderer, at 18 ud af 19 stykker legetøj fra Temu er farligt for børn. Børnene kan skære sig, blive kvalt eller blive udsat for farlig kemi med det testede legetøj.

Temu stiftet i 2022 af den kinesiske milliardær Colin Huang, og over for Børsen har markedsføringsbureauet Obsidian Digital vurderet, at Temu har fået prisen for at annoncere gennem Google til at stige med 40 procent.

Dansk Industri: Der er juridiske redskaber

Dansk Industri ser Temus fremgang som en trussel, og forleden udtalte branchedirektør i Dansk Industri, Jacob Kjeldsen, blandt andet i en pressemeddelelse:

– “Vi ser i DI med stor alvor på markedsføring og salg af ulovlige produkter, herunder legetøj, fra tredjelande til Danmark via onlinemarkedspladser som for eksempel den meget omtalte Temu fra Kina.”

Direktøren pegede samtidig på, at konkurrencen “skal være fair og lige”.

– “Og det skal være sikkert for danske forbrugere at handle på nettet, men der er altså ingen grund til at bruge en forhammer, når værktøjskassen er propfyldt med de juridiske redskaber, der kan tages i anvendelse for at dæmme op for de værste, skadelige produkter, som strømmer ind i landet,” sagde Jacob Kjeldsen i pressemeddelelsen og tilføjede, at “det gælder bare om at tage dem i brug”.

– “Det handler om håndhævelse og overvågning, og det ser vi gerne at, myndighederne skruer op for.”

Temu forsvarer norsk angreb

Temu forsvarer sin forretningsmodel overfor det norske nyhedsbureau NTB. Forsvaret sker gennem Agera PR som er Temus nordiske PR-bureau.

Her siger man, at der sælges direkte fra producenter til forbrugere, hvilket sikrer, at der ikke ligger store lagre af tøj, som ikke bliver solgt. Samtidig eliminerer det unødvendige trin i forsyningskæden.

Mere til historien

Der har også været kritik af Temu for at sælge kopiprodukter. Det var techsitet Tek.no som i marts med eksempler påviste, at blandt andet kendte tøjmærker og producenter af campingudstyr blev kopieret.

Dropper Temu

En af de store aktører giver Temu en time-out forud for julehandlen.

(mere…)
Webshoppen Coop.dk lukker

En af landets store webshops lukkes om følge af oprydnings- og overlevelsesplanen hos Coop.

(mere…)
Ny Temu-sag: Manipulerer kunderne

Kritikken vælter ind over Temu. Nu anklages den kinesiske platform for at manipulere kunderne.

(mere…)
Temu er ekstrem populær – men pas på!

Nogle produkter kan være brandfarlige andre kan indeholde farlige kemikalier. Alligevel så flokkes danskerne om Temu.

(mere…)
Temu-appen er populær – men køb ikke dette

Forbrugerrådet Tænk er klar med en advarsel mod varer, som du skal gå udenom på den populære shopping-app Temu.

(mere…)
Dansk e-handel oplever tilbagefald for første gang

Danskerne vogter over deres penge netop nu. I takt med alt stiger, så bruger danskerne færre penge, hvilket ses på e-handelen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram