Danskere ikke bekymret for opladere med brandfare

UNDERSØGELSE: Uoriginale opladere øger risikoen for stød og brand – alligevel bruger op mod hver femte dansker én.

Nokia AC-300 oplader

Nokia AC-300 oplader til Nokia Lumia 2520.

Der har været mange skriverier omkring uoriginale opladere, da de kan være brandfarlige og give stød. Men de forhandles stadig. Faktisk forhandles de tit i samme butikker, som sælger originalerne, de er bare billigere.

På grund af de risici der er med de uoriginale opladere, så anbefaler Sikkerhedsstyrelsen faktisk, at man undgår de uoriginale opladere og ikke oplader ens telefon om natten.

 – TIP: Så varm må mobilopladeren blive

Men danskerne følger ikke disse råd. En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring viser, at hver anden dansker sætter mobilen til opladning, når de går i seng. Og hver femte benytter uoriginale opladere. Dette øger risikoen for stød og brand.

– ”Vi har haft flere sager med brande i elektronik, hvor opladere har været skyld i antændelsen. Hvis der er en fejl i opladeren, eller materialet ikke er brandhæmmende, kan den antænde sig selv og andet brandbart i nærheden. Ligger man og sover, er der stor risiko for, at man ikke opdager antændelsen. Og det kan ende fatalt,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

 – GUIDE: Sådan køber du en sikker Apple-oplader

iPhone oplader

iPhone oplader

De mange skriverier omkring brandfaren med de uoriginale opladere har ikke ændret på, at danskerne har dem. I 2015 var det hver femte, som havde en uoriginal oplader. Tallet er præcis det samme i år.

– ”Det undrer mig meget, at så mange fortsat har uoriginale opladere, som har vist sig deciderede farlige. Undersøgelser har vist, at de både kan give stød og sætte i brand. Derfor skal man helst undgå dem,” siger Kim Rud-Petersen.

 – Har Apple-opladere påsat to alvorlige brande?

Hver fjerde dansker er opmærksom på opladning

De mange historier omkring brandfaren ved opladerne har dog hjulpet på danskernes bevidsthed. Hver fjerde fortæller, at de er opmærksomme på, hvordan deres telefon bliver opladet. Dette er dog en stigning, da det sidste år kun var hver femte, som var dette.

I år er der færre, som oplader deres mobiltelefon på et brandfarligt underlag, som en seng eller sofa.

Her er fem råd til opladning af elektroniske apparater

  • Sørg for at oplade, når du kan holde øje med opladeren
  • Tjek at stik og ledning ikke har synlige skader
  • Brug originale opladere
  • Undgå at lægge opladeren på et brandfarligt underlag, f.eks. i sofaen eller sengen
  • Dæk ikke opladeren eller enheden der opledes til, da den kan blive overophedet

Undersøgelsen er foretaget blandt 1062 repræsentativt udvalgte danskere af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i oktober 2016. Undersøgelsen fra 2015 er foretaget i oktober 2015 blandt 1116 respondenter.

Mere til historien

Apple havde i sommeren 2014 store problemer med deres opladere, derfor lancerede de et serviceprogram, hvor de udskiftede berørte opladere. Du kan læse mere om sagen her.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.