Huawei: Derfor satser vi på Mate 9 Pro

De største modeller går ofte uden om Danmark, men det ændrer Huawei på med Mate 9 Pro. Hør hvorfor  Norden satser anderledes på Mate-serien.

Huawei Mate 9 Pro (Foto: MereMobil.dk)

Huawei Mate 9 Pro (Foto: MereMobil.dk)

Det er ofte sket, at vi i Danmark er blevet forbigået ned de helt store modeller – både hvad angår hukommelse og RAM. Normalt lanceres de mere ”gængse” og mainstream-modellerne på det danske marked, men nu går Huawei imod dette.

Ild i øjnene hos Huawei Danmark gjorde, at de ville satse alt på Mate 9 Pro fremfor Mate 9, der fornyligt blev præsenteret i München.

 – Huawei Mate 9 Pro – mød den vilde topmodel

Derfor blev det også et tak, men nej tak til Mate 9 og Mate 9 Porsche, som altså ikke lanceres på det danske marked. I stedet satses på Mate 9 Pro i de nordiske lande, som altså kommer med 6 GB RAM, 128 GB intern hukommelse, 4.000 mAh batteri og en masse andre specifikationer.

– ”Jeg må indrømme, at da vi kiggede på vores roadmap og så hvad der var af muligheder, der fik vi sgu ild i øjnene, da vi så det produkt her (red. Mate 9 Pro). Det er et spot-on match i forhold til det, som forbrugere i det nordiske marked er interesseret i og derfor valgte vi at gå all-in her,” lyder det stolt fra Thor Gøtz, direktør for Huaweis Consumer Business i Danmark, til MereMobil.dk efter Mate 9 Pro lanceringen.

Interview: Derfor Mate 9 Pro

 – WEB-TV: Første kig på Huawei Mate 9 Pro

Kun Norden og Kina

Som det ser ud, så er det altså kun i Norden og Kina, at Mate 9 Pro lanceres.

– ”Vi er ganske privilegerede og vi glæder os,” slutter Thor Gøtz.

Mate 9 Pro lander i de danske butikker tirsdag den 20. december 2016.

 – Huawei Mate 9 Pro – dansk pris og tilgængelighed

Mere til historien

Huawei har rundt i verden lanceret hele fire forskellige varianter af Mate 9, men det virker altså til at vi i Danmark ”kun” får den ypperste model – nemlig Mate 9 Pro. De øvrige modeller er Mate 9, Mate 9 Porsche og Mate 9 Lite.

Læs også:
Forudbestil Huawei Mate 9 Pro allerede nu


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.