Kineserne kan blive tvunget til at sætte prisen på elbiler op

En EU-forhøjelse af toldsatsen for elbiler produceret i Kina kan koste de danske købere dyrt.

en elbil i fart
En XPeng P7 koster i øjeblikket fra 400.000 kroner. Måske vil til efteråret stige kraftigt i pris. (Foto: XPeng/PR)

Der er mindst tre ting, som optager de bilejere, der er på udkig efter en ny elbil: Ladetid, rækkevidde og, på det seneste, prisen.

Både ladetid og rækkevidde er afhængig af en række faktorer, som i diverse fora bliver diskuteret op og ned ad stolper. Og så er der priserne, som der hersker en del usikkerhed om.

Hvornår “man synes, prisen er rigtig” er ikke nemt at gennemskue, som man læse om i vores artikel “Skal, skal ikke: Er prisfesten på elbiler stoppet?”.

Og det bliver efter alt at dømme ikke nemmere. Det er der stor sandsynlighed for, at EU vil sørge for.

Gedigen prisstigning kan forventes

Senere i år vil EU næsten lige så sikkert som amen i kirken øge toldsatsen på elbiler produceret i Kina. Der snakkes om, at toldsatsen vil blive sat op fra de nuværende 10 procent til mellem 20 og 25 procent.

– “Alt andet lige vil det betyde højere priser på elbiler produceret i Kina for danske forbrugere.”

Punktum.

Det er Rune Thyge Johansen, analytiker i Danske Bank, som er klar i spyttet i et indlæg på LinkedIn.

I kolde kontanter betyder det, ifølge Rune Thyge Johansens beregninger, at elbiler fra Kina til en pris på 250.000 kroner i Danmark vil stige med mellem 10.000 og 30.000 kroner.

Han tilføjer i kommentar til Finans, at det dog afhænger af, hvordan producenterne i Kina og bilforhandlerne i Danmark vil reagere.

– “De kan jo vælge at sætte priserne ned og reducere deres profitmarginer,” skriver Danske Bank-analytikeren i en uddybende kommentar til Finans.

Til Finans siger René Tønder, selvstændig strategisk rådgiver i bilbranchen, at de danske bilkøbere formentligt ikke skal frygte, at de kinesiske elbiler stiger i pris, fordi at prissætningen har været forsigtig.

Dermed mener han, at øgningen af toldsatsen vil forsvinde i en justering af de profitmarginer, som Rune Thyge Johansen er inde på.

Ulovlig statsstøtte

Øgningen af toldsatsen er baseret på en undersøgelse af ulovlig statsstøtte til elbiler produceret i Kina, som EU-Kommissionen i gang i efteråret. Og ifølge Rune Thyge Johansen er der fundet tegn på, at kinesisk statsstøtte har skadet europæisk industri.

– “Endeligt har EU med ‘industriplanen for den grønne pagt’ sat et strategisk fokus på at styrke den europæiske nulemissionsindustris konkurrenceevne,” skriver Rune Thyge Johansen på LinkedIn.

Også Tesla og BMW og …

Den forventede nye toldsat drejer sig vel at mærke om elbiler produceret i Kina.

Det betyder, at det ikke kun er biler fra kinesiske bilfabrikanter som NIO, XPeng, Voyah og nu også Xiaomi, som rammes. Det inkluderer også vestlige mærker som Tesla med Model 3, BMW, Volvo, Dacia og Lotus, som producerer i Kina og derefter fragter køretøjerne til Europa.

EU skal inden november beslutte, om toldsatsen på elbiler produceret i Kina skal forhøjes.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere om historien

En gennemsnitslig pendler kan spare 14.500 kroner om året ved at køre i en elbil på arbejde fremfor en dieselbil. Læs mere om det her

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Danskerne er utilfredse med Tesla

Tesla ender på niveau med Dacia i en ny tilfredshedsundersøgelse blandt danske bilejere.

(mere…)
Clever er sparket ud – ladepark lukker midlertidigt

Etableringen af nye opladestandere ved Middelfart sker efter kontraktbrud.

(mere…)
Volvo i vild fremgang

Salget af Volvo biler går frem og det er særligt elbilerne, der oplever en enorm vækst.

(mere…)
Polestar-direktør: Jeg har ro i maven

Nedskrivning af Polestar til 0 kroner var en falsk historie. Skal Polestar-ejere bekymre sig?

(mere…)
Større batterier i elbiler er meningsløst

Fokus på længere rækkevidde for elbiler er forkert. Udviklingen går i en anden retning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram