Polestar-direktør: Jeg har ro i maven

Nedskrivning af Polestar til 0 kroner var en falsk historie. Skal Polestar-ejere bekymre sig?

Polestar 4, elbil
I august kommer Polestar 4 på vejene i Danmark. Bagruden er fjernet. I stedet sidder et Full HD-kamera på toppen af bilen. Bakspejlet er derfor en skærm. Udsynet fra kameraet er 121 grader (Foto: MereMobil.dk)

Polestar har fået rigtigt meget positiv opmærksomhed, men tidligere på året var overskrifterne anderledes og “advarende” mod det Geely-ejede elbilsmærke.

Geely ejer, udover Polestar, også Volvo Cars.

Sagen var, at den svenske storbank SEB pludselig nedskrev værdien af Polestar til 0 kroner. Det var i hvert fald overskrifterne.

I virkeligheden handlede det om, at SEB Bank ville værdiansætte Volvo. Derfor blev Polestar trukket ud af regnestykket. Det fangede en svensk journalist fra Dagens Industri, og pludselig gik historien om den skrantende bilproducent verden rundt – også her på MereMobil.dk.

– “Konklusionen (i den første artikel, red.) fra Dagens Industri var, at når man tog Polestar ud, så måtte det jo være nul værd. Sådan noget bliver en rigtig god clickbait historie. Men det er klart, at Polestar er ikke nul værd. Det var sådan lidt en ‘svensk historie’, som gik verden rundt,” fortæller Henrik Bang, administrerende direktør for Polestar i Danmark, til MereMobil.dk.

Dagens aktiekurs for Polestar (PSNY) er tydeligt lavere end den var for to år siden, men nul er den ikke. Kursen dykkede en del tilbage i januar, da artiklen fra Dagens Industri blev publiceret.

Ny kapital og nye biler

Direktøren håber, at Polestar får sorte tal på bundlinjen i 2025, og tidligere i år fik Polestar en kapitalindsprøjtning på syv milliarder kroner.

Salget i Danmark har nu rundet 5.000 biler, og tommelfingerreglen er, at der skal sælges 1.000 biler, før man begynder at se dem på de danske veje.

– “Lige nu er vi i gang med at lancere Polestar 3 og Polestar 4. Jeg har ro i maven, selv efter de skvulp vi har set. Og det giver selvfølgelig noget usikkerhed omkring vores varemærke. Det forstår jeg godt,” lyder det fra Henrik Bang.

Polestar 4 ventes på gaden til august.

Sammen med lanceringen af nye elbiler, så åbner der også flere Polestar-centre i Danmark. Senest er et center åbnet i Højbjerg ved Aarhus.

Der er også gang i udviklingsafdelingen, som netop har annonceret, at Polestar 5, der kommer i 2025, under optimale forhold vil kunne oplade batteriet fra 10-80 procent på 10 minutter. Dette kan du læse mere om her.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Selvom ejerne af Polestar er kinesiske, så anser direktøren Polestar som et ‘100 procent svensk bilmærke’. Op mod 80 procent af alle ansatte i Polestar befinder sig på hovedkontoret i Sverige, har Ekstra Bladet tidligere skrevet.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny skatteaftale på vej: Elbiler kan slippe for afgiftssmæk i 2027

Regeringen og Dansk Folkeparti er ifølge B.T. på vej med en aftale, der fastholder de lave elbilafgifter i 2027. Benzin- og dieselafgiften skal samtidig sænkes markant.

(mere…)
Fra Nordkap til Spanien: BMW i3 sætter vild laderekord

BMW i3 50 xDrive har kørt 5.886,7 kilometer fra Nordkap til det sydlige Spanien. Den samlede ladetid var blot 2 timer og 46 minutter.

(mere…)
Polestar løfter sløret for vild konceptbil med gemt skærm og Google-AI

Ny konceptbil afslører designet på Polestars kommende elbiler.

(mere…)
Nye afgifter skaber elbil-kaos: Forhandler kan tage biler fra ansatte

Højere elbilafgifter fra nytår skaber pres hos bilforhandlerne. Et bilhus overvejer at tage de elektriske firmabiler fra medarbejderne.

(mere…)
Her er Årets Bil i Danmark 2027: VW ID. Polo vinder stort

VW ID. Polo er kåret som Årets Bil i Danmark 2027. Den elektriske minibil vandt overbevisende foran BMW iX3 og Skoda Epiq.

(mere…)
Slut med Android Auto på ældre smartphones

Google kræver nu Android 11 for at bruge Android Auto via kabel. Telefoner med Android 9 og 10 er ikke længere officielt understøttet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram