Xiaomi er klar med sin første elbil – den ligner en drengedrøm

Xiaomi vil være verdens største producent af elbiler. SU7 er den første model. Og sikke en af slagsen.

en elbil
Xiaomi har for første gang præsenteret SU7 i Europa. (Foto: Xiaomi/PR)

Sig navnet Xiaomi og det smager af mobiltelefoner. I hvert fald på disse breddegrader.

Men Xiaomi er også meget andet grej med strøm i. For eksempel hvidevarer, og nu også elbiler.

Således har kinesiske Xiaomi trillet sin første elbil ind på podiet ved Mobile World Congress i spanske Barcelona.

Mercedes kan ikke sælge nok elbiler

SU7, som modellen hedder, er dog ikke helt ukendt. Den blev afsløret sidst i 2023 i Kina, men præsentationen i Barcelona er ifølge mediet Cnet første gang publikum kan se den fysisk.

bagenden på en bil
Skal man finde noget kedeligt ved designet på en Xiaomi SU7, så må det være bagenden. (Foto: Xiaomi/PR)

Inden vi går over til lidt af de tørre specifikationer, så er designet en lækkerbisken for bilfolk med sans for klassiske dyder. Den ligner i sandhed de gaderacere, som enhver knægt har drejet hovedet efter. Så hvis man ikke lige vidste det, kunne man godt forveksle SU7 med en fossilbrænder.

Den får da også prædikatet “performance sedan”, og der er med en opgivet acceleration fra 0 til 100 km/t på under tre sekunder (2,78 sekunder for 0 til 60 mph) belæg for prædikatet.

TIP: Så meget kan du spare ved at skifte til en elbil

Xiaomi oplyser desuden, at den er udstyret med techproducentens egne elektriske motorer, som er her er skræddersyet til, at give SU7 et spark bag i.

en bil set forfra
Det er svært at sige andet end, at Xiaomi SU7 alt i alt har et lækkert design. (Foto: Xiaomi/PR)

Den er desuden opgivet til en rækkevidde på 800 kilometer, har 800 volt teknologi med hurtig opladning, og er fyldt – selvfølgelig – med den nyeste teknologi. Oveni kommer en påstand om, at fem minutters opladning kan give en rækkevidde på 220 kilometer, mens 15 minutter giver op til 510 kilometer.

interiøret i en bil
Xiaomi SU7 er fyldt tech-lækkerier. (Foto: Xiaomi/PR)

Der er endnu ikke givet et bud på, hvad SU7 kan koste på det danske marked, men følger Xiaomi samme strategi som med mobiltelefonerne, vil der hen ad vejen komme en bil til enhver pengepung. Således kan der kun gættes på, at SU7 skal appellere til for eksempel Porsche Taycan-segmentet og der omkring.

Snart slut med vanvidspriser på opladning af elbil

I 2021 proklamerede Xiaomi, at man vil være verdens førende producent af elbiler. SU7 er så elbilproducentens første fysiske præstation, men flere modeller er på vej, melder flere medier.

Mere til historien

Xiaomi lover en rækkevidde på 800 kilometer. Men holder det i virkeligheden? Eller fører bilproducenterne kollektivt bilkøberne bag lyset? Læs “Den store løgn om lynladning af elbiler?” her

Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram