Ny opdatering til iPhone retter problem med overophedning

En fejl, der fik iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max til at blive rigtig varm, er angiveligt løst.

iPhone 15 Pro Max
Varmeproblemerne på iPhone 15 Pro og 15 Pro Max bliver, ifølge Apple, løst med iOS 17.0.3 (Foto: MereMobil.dk)

Apple har lige sendt en ny opdatering til din iPhone, som du nok vil sætte pris på. 

Opdateringen hedder iOS 17.0.3, og den kommer kun en uge efter iOS 17.0.2. Der er også en ny version af iPadOS, 17.0.3, til din iPad.

iOS 17.0.3 løser et problem med overophedning på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Vi har tidligere beskrevet problemet med overdreven varmeudvikling på iPhone 15 Pro og 15 Pro Max.

Apple indrømmede i slutningen af september, at der var en fejl, og sagde, at den ville blive rettet med en opdatering. Det er den opdatering, som kan hentes nu.

Nogle tredjepartsapps, herunder Instagram, havde også overbelastet A17 Pro-chippen, hvilket ligeledes førte til problemer med varmen.

Udover at frigive en opdatering for at løse problemet, har Apple også arbejdet sammen med appudviklere for at optimere apps, der forårsagede problemer, skriver Macrumors.

Læs også min anmeldelse af iPhone 15 Pro / 15 Pro Max

HER ER DEN! iPhone 15 serien er landet hos 3! Oplev endeløse opgraderinger og helt nye funktioner med den farverige iPhone 15 og den ultimative 15 Pro. Lige nu får du tre mdr. gratis Apple One med i købet – kun hos 3 🍏 Tjek priserne på iPhone 15 – og iPhone 15 Pro.

Hi3G linje

Apple: Titaniumrammen er ikke årsagen

Apple har udtalt til MacRumors, at kunder, der oplevede temperaturproblemer, ville få problemet løst med opdateringen, og at titaniumrammen på iPhone 15 Pro ikke var skyld i det.

Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo hævdede tidligere, at overophedningen sandsynligvis blev forårsaget af “kompromiser i designet af det termiske system”, og han antydede, at Apple kun ville kunne løse problemet ved at sænke processorens ydelse.

Ifølge Apple har de ikke til hensigt at ændre på A17 Pro-chippen – herunder ydelsen – og at designet på iPhone 15 Pro / 15 Pro Max faktisk giver bedre varmeafledning end de rustfri stålrammer, der blev brugt i tidligere modeller.

iOS 17.0.3 og iPadOS 17.0.3-opdateringerne løser også en sårbarhed, der kunne give en hacker mulighed for at få forhøjede privilegier i systemet. Apple hævder, at de er opmærksomme på, at denne sikkerhedsbrist blev udnyttet på versioner af iOS før iOS 16.6.

Du kan hente iOS 17.0.3 og iPadOS 17.0.3 ved at gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

NYT OM APPLE: Du kan GRATIS få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag. Skriv din mail i feltet herunder.

Annonce: Vil du have det bedste mobilnet på din iPhone? Tjek de aktuelle priser her.

Næste step 👆

Kom tæt på iPhone 15 Pro Max

Mere til historien

Mens rettelsen nu er tilgængelig for slutbrugerne, kan udviklerne hente iOS 17.1 Beta 2, der ligeledes er frigivet.

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
iPad får markant prisdyk

Apple har sat prisen på deres iPad (10. generation) markant ned. Prisjusteringen sker i forbindelse med introduktionen af nye iPads.

(mere…)
iPhone 16-modellerne kommer i disse farver

Det rygtes, at de kommende iPhone-modeller kommer i hele syv forskellige farver.

(mere…)
Omfattende ændring på iPhone kommer til iPad

Apple er også tvunget til at ændre softwaren på iPad.

(mere…)
Du skal se denne Apple-event i dag

HUSK: Hvis du elsker ny teknologi, så skal du se med her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram