Tænk dig om når du oplader – robotplæneklipper antændte hus

Man skal tænke sig om, når man oplader et lithiumionbatteri, lyder rådene fra ekspert.

Gardena robotplæneklipper
En robotplæneklipper, uanset model og mærke, indeholder batterier, som potentielt kan være farlige under opladning.

Forleden var en robotplæneklipper direkte årsag til, at en villa i Middelfart brød i brand.

Kun en hurtig indsats af husejeren, en nabo og brandvæsnet afværgede den store ildebrand.

– “Det drejer sig om en transformer til en robotplæneklipper, som har ligget inde under og antændt en hyndeboks, der så går hen og får fat i tagkonstruktionen på huset.”

Det fortæller indsatsleder Per Møller Jensen ved TrekantBrand til Fyens Stiftstidende.

Indsatslederen benytter lejligheden til et komme med et opråb, og forklarer, at man ser flere og brande, som er startet på grund af en oplader eller en transformer.

– “Vi får elcykler, elløbehjul og en masse ting og sager. Hver gang vi sætter noget i en stikkontakt, så har vi en ladning, og når vi har en ladning af en eller anden art, så har vi også en varmeudvikling,” fortæller Per Møller Jensen.

Han opfordrer til, at man er opmærksom på, hvordan man placerer sine opladere, så de ikke antænder andre ting.

For år tilbage lød det gang på gang, at man skulle være varsom med opladere til bærbare computere og mobiltelefoner. Mange gemte opladere i sengen eller bag puder i sofaen, hvilket gjorde, at opladerene ikke kunne komme med varmen og brændte sammen med fare for brand.

LÆS MERE: Populær Segway-robot har fået en billigere lillesøster

Flere brande udløst af batteri

Litiumionbatterier findes i mange af de produkter, du omgiver dig med i din hverdag – blandt andet i din mobiltelefon og din computer. Brandene opstår oftest i de mindre elektriske transportmidler, som blandt andet elcykler, segboards og løbehjul.

Kristian Sylvester-Hvid, faglig leder ved Teknologisk Institut, kom for en lille måned siden med lignende advarsel.

– “Hvis den type batteri, der blandt andet findes i elcykler, først går i brand, er det meget alvorligt,” sagde han til TV 2.

Advarslen kom i forbindelse med en brand i en beboelsesejendom på Landsdommervej i København. Her måtte beboerne i tre opgange evakueres.

– “Der er heldigvis få brande i forhold til mængden af batterier, men når de bryder i brand, er det meget alvorligt. Den kan man ikke bare lige slukke, og røgen er meget giftig,” tilføjede Kristian Sylvester-Hvid.

Hold også øje med elcyklen

Sidste sommer skrev Samvirke på baggrund af en kortlægning af batteribrande, som Beredskabsstyrelsen havde foretaget, at i perioden 2018-2021 var elcykler årsag til 21 brande.

I november viste tal fra Sikkerhedsstyrelsen, at antallet af brande i lithiumionbatterier var steget fra 30 til 73 fra 2021 til 2022, og at det oftest er de mindre personlige transportmidler som elløbehjul, elscootere eller elcykler der bryder i brand.

Ovennævnte Kristian Sylvester-Hvid kom i april med gode råd til opladning af lithiumionbatterier.

– “Lad batterier op et sted, hvor du kan se dem. Sæt gerne en røgalarm op i nærheden af batteriet, og læg dem gerne på noget, der ikke er brandbart – og hvor du i et nødstilfælde kan flytte batteriet, uden du rører ved det,” sagde eksperten til B.T.

Det er således når den eldrevne enhed oplades, at det kan udvikle sig kritisk.

Mere til historien

I lithiumionbatterier er der kemikalier, som kan afgive giftige gasser. Blandt andet hydrogenflourid, der ikke er brandfarligt, men som er meget giftig. Således skal man med gå væk fra et brændende batteri, og på ingen måde indånde røgen.

Drømmerobot på vej – kan fjerne sne og ukrudt

Der findes allerede et væld af robotter. Men nu er min drømmerobot måske på vej – den fjerner sne, alger og ukrudt.

(mere…)
Segway Navimow X klipper op til 10.000 kvm

Segway er i foråret 2025 klar med en temmelig vild robotplæneklipper.

(mere…)
Ny robotplæneklipper klarer selv de stejleste golfbaner

Denne nye robotplæneklipper er noget vildere end robotterne til de private græsplæner.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Ny Dreame robotplæneklipper lover kantklipning

Dreame A2 kommer med en ny teknologi til klipning af græsplænens kanter.

(mere…)
Køb ikke en GPS-robotplæneklipper før du har set dette

VIDEOGUIDE: Jeg har testet Husqvarnas GPS-model og Segway Navimow. Her er konklusionen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram