Nye billeder afslører designet på iPhone 18 og iPhone Air 2
Dummy-modeller af Apples kommende iPhone 18 og iPhone Air 2 er lækket. Billederne peger på et slankere design og opgraderede kameraer.

Billeder af det, der angiveligt er dummy-modeller af iPhone 18 og iPhone Air 2, er dukket op på nettet. Det er tipsteren Smart Pikachu, som har delt billederne på det sociale medie Weibo. Det skriver GSMArena.com.
Modellerne giver et tidligt smugkig på, hvad vi kan forvente af Apples forårslancering i 2027, hvor telefonerne forventes at blive præsenteret officielt.
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris
Slankere design og to kameraer
Ifølge lækket får iPhone Air 2 et slankere ydre end den oprindelige iPhone Air. Den mest markante ændring på bagsiden er tilføjelsen af et ekstra kamera, så telefonen nu er udstyret med to linser.
Tidligere rygter har peget på, at der er tale om to 48 megapixels kameraer. Samtidig forventes telefonen at få en ramme i titanium, hvilket bidrager til et mere eksklusivt udtryk og en lavere vægt.
Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design
På forsiden peger oplysningerne på en 6,55 tommer stor OLED-skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz. Derudover ser Apples ‘Dynamic Island’ ud til at blive en anelse mindre end på de nuværende modeller.
Velkendt design til standardmodellen
Kigger man på dummy-modellen af standardudgaven, iPhone 18, er der færre visuelle overraskelser. Designet ser ud til at læne sig tæt op ad iPhone 17, og kameramodulet på bagsiden fremstår stort set identisk.
Under motorhjelmen forventes iPhone 18 at blive drevet af Apples kommende A20-chip. Skærmen bliver angiveligt et 6,3 tommer OLED-panel, og ligesom Air-modellen får den to 48 megapixels kameraer på bagsiden.
Rygte: iPhone Air 2 bliver endnu tyndere – trods større batteri
Lækket indikerer desuden, at standardmodellen kan få et nøk opad i pris. For at imødekomme de prisbevidste købere forventes Apple dog også at lancere en billigere model under navnet iPhone 18e ved samme begivenhed.
Mere til historien
Dummy-modeller bruges ofte af tilbehørsproducenter til at designe covers, inden telefonerne lanceres officielt. Da lanceringen først forventes i foråret 2027, kan Apples planer dog nå at ændre sig markant inden da.

