iPhone 18 får større batteri og højere pris

RYGTE: Næste generation af Apples standard-iPhone byder ifølge nye lækager på et større batteri, men det kan også betyde et prishop for køberne.

iPhone 17
(Foto: Apple)

Næste generation af Apples standard-iPhone kan blive dyrere end forgængeren, men til gengæld ser batteritiden ud til at få et løft. Det hævder den kendte lækker Digital Chat Station i et nyt indlæg på det sociale medie Weibo. Det skriver MacRumors.

Oplysningerne peger på, at Apple fortsætter med at opgradere de grundlæggende specifikationer på deres standardmodeller, hvilket også afspejles i de forventede komponenter til den kommende telefon.

Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design

Kendt design og ny processor

Ifølge lækagen vil iPhone 18 fastholde en 6,3 tommer stor OLED-skærm med en opdateringshastighed på op til 120 Hz. Skærmen vil fortsat være udstyret med Dynamic Island og ansigtsgenkendelsen Face ID.

Under motorhjelmen forventes telefonen at blive drevet af den kommende A20-chip. Denne processor bliver angiveligt fremstillet med en 2 nanometer-teknologi, præcis ligesom den mere kraftfulde A20 Pro-variant. På bagsiden peger rygterne på et dobbelt kamerasystem med en hovedsensor på 48 megapixels.

iPhone 18e kan få A20-chip – men stadig kun 60 Hz

Den mest markante opgradering ser dog ud til at være batteriet. Hvor den nuværende iPhone 17 er udstyret med et batteri på 3.692 mAh, forventes iPhone 18 at få en større kapacitet. Apple har allerede øget batteristørrelsen på årets Pro-modeller, og nu ser turen ud til at være kommet til standardudgaven.

Prisstigninger lurer i horisonten

Den større batterikapacitet og de nye komponenter kan dog få konsekvenser for prisen. Digital Chat Station spekulerer i, at iPhone 18 bliver dyrere ved lanceringen.

Apple hævede i september 2026 startprisen på iPhone 17 i USA fra 799 til 899 dollars. Det fremgår ikke af lækagen, om den forventede prisstigning på iPhone 18 vil tage udgangspunkt i den oprindelige lanceringspris eller det nuværende, højere prisniveau, ligesom det er uvist, hvordan det vil påvirke de danske priser.

iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Lanceringen af iPhone 18 forventes at finde sted i første halvdel af 2027, hvor den angiveligt vil blive præsenteret sammen med iPhone 18e og iPhone Air 2. Forventningen er, at standardmodellen bliver den bedst sælgende af de tre, hvilket stemmer godt overens med, at Apple i forvejen sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning.

Mere til historien

Årets iPhone 18 Pro-modeller med fysisk SIM-kortskuffe har batterier på henholdsvis 4.056 mAh og 5.391 mAh. Det svarer til en stigning på op til knap 12 procent sammenlignet med de tilsvarende iPhone 17 Pro-modeller.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
OLED iPad Mini og MacBooks med touchskærm er klar i butikkerne

Apples nyeste hardware er landet i butikkerne. Højdepunkterne tæller en vandtæt iPad Mini med OLED-skærm og de første MacBook Pro-modeller med touchskærm.

(mere…)
Endelig: Google Maps udnytter skærme på iPhone Duo

Google Maps udfylder nu både inder- og yderskærmen på iPhone Duo. Tidligere efterlod appen en sort kant i højre side.

(mere…)
Apple forventer kæmpe MacBook Neo-succes i 2027

Næste generation af Apples populære MacBook Neo forventes at lande i begyndelsen af 2027. Forsyningskæden forbereder sig på en fordobling af leverancerne.

(mere…)
Apple kræver 18-års aldersgrænse for romantiske AI-chatbots

App Store strammer reglerne for datingapps og virtuelle partnere. Fremover skal udviklere deklarere romantisk indhold og lokationsdeling.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram