Samsung annoncerer bøjelig og “brudsikker” skærm

En kombination af OLED og plastik kan være nøglen til brudsikre og bøjelige smartphone-skærme.

Samsungs konkurrent Motorola annoncerede allerede i 2015 en smartphone med brudsikker skærm. I Motorola X Force, som modellen hedder, kan skærmen dog ikke bøjes. (Foto: Motorola)

“Kratsj”. Sådan cirka kan det lyde, når en smartphone møder klinkerne på badeværelset. Men i fremtiden behøver mødet mellem smartphone og klinke ikke nødvendigvis at resultere i et edderkoppespindsmønster på skærmen. Det skriver Android Central, der henviser til en skærmtype fra Samsung Display, der er langt mere brudsikker end eksempelvis Cornings Gorilla Glass.

Nyt Gorilla Glass er stærkere end nogensinde

Hemmeligheden bag den brudsikre skærm er en kombination af OLED og plastik. Begge dele resulterer i skærme, der kan bøjes og dermed give efter, hvis den møder klinkerne på badeværelset.

Ifølge Samsung er kombinationen af OLED og plastik så god, at skærmen har overlevet en række tests hos uafhængige laboratorier. Samsung er særligt stolte over, at skærmen har klaret flere prøver opstillet af Det Amerikanske Arbejdsministerium.

Det er langt fra første gang, at en smartphone-producent fører sig frem med en “brudsikker” skærm. Motorola præsenterede i 2015 Moto X Force, der blandt andet blev markedsført med en hårdfør skærm. Også her var hemmeligheden plastik, der modsat glas kan give lidt efter ved fald.

Samsung fleksibel skærm

Samsungs fleksible skærmpanel (Foto: Samsung Display)

Derudover brugte X Force en AMOLED-skærm; altså en variant af samme skærmetype, som Samsung anvender i deres nye skærm.

Er det “something big” Motorola pusler med?

En potentiel ulempe Samsungs brudsikre skærm er det plastiklag, der gør den brudsikker. Det skyldes, at plastik har nemmere ved at blive ridset end det glas, man finder på eksempelvis Samsungs nuværende telefoner. Samsung lover dog, at plastik-skærmen er ligeså hård som glas. Samsung specificerer dog ikke, hvilken type glas man, henviser til.

Det er uvist, hvornår Samsungs nye brudsikre skærm finder vej til forbrugernes hænder – og måske deres klinker. Ifølge Android Central er der dog lang vej endnu.

Den store udfordring er som sådan ikke at lave et skærmpanel, der er indkapslet i plastik. Udformningen af selve telefonen omkring skærmen, er lidt af en opgave.

Mere til historien

Samsung laver allerede telefoner med brudsikre skærme. Et eksempel på dette er Samsung Galaxy S8 Active. Den kan dog ikke bøjes ligesom Samsungs nye skærm.

Samsung flytter kogepladen et nyt sted hen

Samsung har præsenteret en AI-styret kogeplade med fleksibel induktion.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
19 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram