Næste år kan du se dansk fjernsyn i hele EU

Europa Parlamentet afskaffer geo-blocking, så du kan tage streaming-tjenesten med til udlandet. De nye regler træder i kraft sidst i 2018.  

Netflix

Netflix er en af de platforme, der bliver omfattet af EU’s kommende regler. (Foto: Netflix)

Har du siddet på en solstrand i syden med en umanerlig lyst til at se Kåre Quist levere 21 Søndag? Hvis ja, så har du sikkert opdaget, at du ikke kunne få lov. Det skyldes nemlig det såkaldte “geo-blocking”, der begrænser indhold afhængigt af brugerens geografiske placering. Men det skal være slut. Det mener et flertal i Europa Parlamentet, skriver forsamlingen på sin hjemmeside.

DR skriver, at man ikke kan ”se DRs tv-kanaler live i udlandet, da DR ikke har rettighederne til dette.” For fremtiden vil dette ikke være tilfældet, da DR skal levere sit indhold uanset brugerens geografiske placering; så længe det er inden for EU.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Europa Parlamentet har vedtaget den kommende lov, fordi danskere og andre europæere er storforbrugere af online tv. Det viser tal, som Europa Parlamentet har offentliggjort. Ifølge Europa Parlamentet ser mere end hver anden europæer film eller tv-serier mere end én gang om ugen.

Danskerne har taget ny EU-roaming til sig

Den nye lov gør det nemmere for indholdsleverandører som DR at vise indkøbte programmer. Tidligere har man skulle forhandle rettighederne for alle de lande, som programmet blev vist i. Det er også derfor, Netflix ikke har samme udvalg i alle lande. Med det kommende regler bliver det forsimplet.

Sikrer DR rettighederne for en amerikansk serie, vil man kunne se den i hele Europa via DR’s streamingtjeneste.

Ifølge Berlingske er det sandsynligt, at de nye regler træder i kraft inden udgangen af 2018.

Det er ikke første gang, at Europa Parlamentet gennemfører lovgivning, der kan få stor betydning for danskere på udlandsrejse. I foråret fik EU-roaming sin debut. Og det betød blandt andet stigende priser hos langt de fleste teleselskaber.

Netflix på iPhone understøtter nu HDR

På nuværende tidspunkt er det uvist, hvilke konsekvenser EU’s kommende geo-blocking regler kan få forbrugerne. Men det er meget muligt, at det vil gøre det svære for eksempelvis DR at sikre rettighederne til amerikanske film, hvis de samtidigt skal være tilgængelig i hele EU. 

Mere til historien

Geo-blocking kommer til udtryk på eksempelvis Netflix. Amerikanerne har et andet udvalg end danskerne.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.