Telenor Switch lader dig få ny mobil hvert år

Telenor har lanceret servicen Switch, som lader privatkunder bytte deres ”gamle” mobiltelefon til den nyeste model, hvert år.

Telenor Switch logo/ikon (Foto: Telenor)

Telenor Switch logo/ikon (Foto: Telenor)

Switch er en ny service, som Telenor nu tilbyder deres kunder. Switch giver kunderne muligheden for, at bytte deres mobiltelefon hvert år til en ny model, hvis de har lyst.

 – Telenor først med samtaler over 4G-nettet

Telenor har gjort Switch tilgængeligt i deres Telenor Fri+ og Fri+Familie abonnementer. Switch-servicen følger automatisk med alle mobiltelefoner, som er markeret med et ”Switch-ikon” på webshoppen eller i de fysiske butikker. Telefonerne skal være købt efter den 20. september 2017.

– “Vi synes vores kunder skal have mulighed for at bytte deres mobil, når det passer dem. Med SWITCH giver vi kunderne større valgfrihed, og vi ser allerede i dag blandt mange af vores kunder en stor interesse for hurtigt at kunne få de nyeste og smarteste modeller. Derfor er vi glade for at kunne gøre det nemmere og enklere for vores kunder at få en ny mobil,” siger Lars Thomsen, kommerciel direktør i Telenor Danmark.

De ”gamle” telefoner, som kunderne bytter hos Telenor får et nyt liv et andet sted. Telenor sælger dem nemlig videre til en godkendt leverandør.

Med Switch betaler kunden mobilen over 24 måneder, men allerede efter 12 måneder kan kunden ombytte sin telefon til en ny model, hvorefter afbetalingen på den gamle afdragsordning stopper og en ny afdragsordning på 24 måneder starter med den nye telefon. Bytter man ikke inden 24 måneder er mobilen betalt ud og er kundens ejendom.

 – Overraskende mange køber mobilen på afbetaling

Disse modeller er med i Telenor Swich fra start:

  • Samsung Galaxy S8
  • Samsung Galaxy S8+
  • Samsung Galaxy Note 8
  • Huawei P10
  • Nokia 8
  • Apple iPhone 8
  • Apple iPhone 8 Plus

Telenor vil også løbende tilføje nye modeller til Swich.

Mere til historien

Telenor har i dag lanceret en hel ny kampagne, som hedder ”Alt til familien” og denne lanceres i dag sammen med Switch.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.