Video: Se iPhone 8 blive udsat for ”tortur”

Apple har på de seneste iPhone-modeller droppet glas-bagsiden, men den er tilbage på iPhone 8 og iPhone 8 Plus. Se hvordan de klarer sig i vild test.

Apple har ikke siden iPhone 4 og iPhone 4S benyttet sig af glas på både for- og bagside. Og udskiftningen skyldtes måske, at bagsiderne på disse to modeller oftest var smadret.

iPhone 8 og iPhone 8 Plus, som kom i butikkerne i fredags, er dog tilbage med glaskonstruktionen på bagsiden også. Men Apple kalder den samtidig ”den mest hårdføre glasmobil nogensinde”. Det skriver Pocketnow.com.

 – iPhone 8 og iPhone 8 Plus – her er de

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Ganske som vanligt har YouTuber JerryRigEverything efterprøvet holdbarheden. Han udsætter iPhone 8 for lidt af hvert. Han udsætter iPhone for bøje-, ridse og varme/kulde tests. Du kan se hans video herunder.

I ridse-testen afprøver JerryRigEverything forskellige ridser inddelt i forskellige niveauer ud fra Mohs-skala.

Se den vilde video

JerryRigEverything konkluderer, at der er følgende styrker og svagheder:

  • Både for- og bagside (altså glasfladerne) er ligesom iPhone 7 modtagelige overfor ridser. Telefonen kan dog så være bedre til at tåle stød end tidligere modeller. Dette ikke be- eller afkræftet.
  • Skærmen tåler at blive udsat for høj varme og virker atter efter nedkøling.
  • Optikken på iPhone 8 kan godt ridses, da det ikke er ægte safirglas.
  • iPhone 8 er langt mere ”stiv” end forgængerne og bøjer nærmest ikke i ”bøje-testen”.

 – iPhone 8 og iPhone 8 Plus slår alle andre i ny kameratest

Alt det JerryRigEverything udsætter telefonerne for i hans tests er ikke noget, som almindelige mennesker gør. Men spændende at se, hvad de kan holde til trods alt.

I varmetesten sættes der ”ild” med en lighter til telefonen, hvorefter skærmen bliver sort efter noget tid, der hvor flammen har været. Det forsvinder dog, da telefonen atter er kølet ned. Men JerryRigEverything oplyser, at man ikke skal prøve det hjemme. Flammen fjerner den oleophobic coating, som der er på skærmen.

JerryRigEverything anbefaler fortsat, at man benytter en skærmbeskytter, hvilket eksempelvis kunne være PanzerGlass.

Mere til historien

JerryRigEverything fortæller også, at han har testet mere end 75 forskellige smartphones, så der er altså efterhånden en del modeller, som har været under hans “kærlige” behandling.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.