Dilemma! Gammel iPhone til genbrug eller iPhone X?

WEB-TV: Skal du beholde din iPhone, der nu i Apple-optik er forældet, eller købe en iPhone X? Jeg sætter fokus på dilemmaet.

Den er forældet om under et år

iPhone 7 i Jet White (Kilde: Macotakara.jp)

iPhone 7 ser allerede gammel ud efter iPhone 8 og X er præsenteret

Din iPhone 7 er under et år gammel. Tanken om stadig om stadig at gå rundt på en iPhone 7, når der findes noget nyere, kan være grænseoverskridende for mange. Præcis dette lever Apple af.

Apple er verdensmestre i at iscenesætte dem selv, og gøre produkter der i går var ”det vilde fede” til ”yesterdays news”. Det sker præcis i dét øjeblik hvor en ny telefon fremvises ved Apples traditionelle produktevent. I går blev den holdt i det nye hovedkontor Apple Park.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Skal du beholde din gamle iPhone, og leve med, at den i Apples optik er forældet? Eller skal du smide op mod 10.000 kroner for iPhone X? Hvis ikke det skal være iPhone X, kan du så leve med kun at få en iPhone 8.

I ovenstående videoindslag fokus sætter jeg fokus på dilemmaet.

Det fornuftige valg er, at beholde din gamle iPhone. Trods alt er forskellene mellem iPhone 7 og iPhone 8 relativt begrænsede. iPhone X er den store nyhed, men den er jo ret beset ikke nødvendig.

Og så tænk på, at når iPhone X er købt, så går der omkring 12 måneder, inden også den er forældet.

Alt dette skal du vide om iPhone X

Den gode nyhed er, at Apples produkter ofte er en god investering. Som jeg tidligere har beskrevet så faldt iPhone 7 først i pris efter iPhone 8 blev lanceret. Faktisk har iPhone 7 holdt den samme pris i et helt år. Det har desuden betydet, at brugtprisen på iPhone 7 og iPhone 7 Plus kun er omkring 30 procent under nyprisen.

GUIDE: Sælg iPhone 7 nu mens du kun har tabt 30 procent

Til sammenligning falder en Android topmodel 30 procent i pris inden for de første 3-6 måneder på markedet.

Når alt dette er sagt så repræsenterer iPhone X for alvor noget nyt. Det er første gang i lang tid, at vi får en iPhone, der virkelig ser ny ud.

Face ID, ansigtsgenkendelse, der kan genkende ansigtet med og uden hat, skæg, briller, make-up osv. er rent faktisk nyt. Hidtil har ansigtsgenkendelse på smartphones været enormt ustabilt.

Her kan du tjekke dagsprisen på iPhone 8 64 GB og iPhone X 64 GB.

Mere til historien

Både iPhone 8, 8 Plus og iPhone X understøtter trådløs opladning, men det kræver du køber en trådløs oplader som ekstra tilbehør.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.