OnePlus 3 og OnePlus 3T opdateres til Android O – men ikke mere

OnePlus oplyser, at telefonerne OnePlus 3 og OnePlus 3T får opdateringen til Android O, men det er også den sidste opdatering de to modeller får.

OnePlus 3T i Midnight Black (Foto: OnePlus)

OnePlus 3T i Midnight Black (Foto: OnePlus)

Mobilproducenten OnePlus har tidligere oplyst, at deres populære modeller OnePlus 3 og OnePlus 3T får Android O-opdateringen. Og det holder de også ved. Men nu forlyder det også, at det altså bliver den sidste store Android-opdatering, at produkterne får.

 – TEST: OnePlus 3T – powermobil til lavpris

Det er produktchef hos OnePlus, @Oliver Z., som oplyser dette i forbindelse med han har svaret på en række spørgsmål vedrørende softwareopdateringer. Dette er på OnePlus’s hjemmeside. Det skriver GSMArena.com.

Oliver Z. oplyser også, at både OnePlus 3 og OnePlus 3T vil modtage sikkerhedsrettelser i et stykke tid efter Android O-opdateringen. Men hvor længe oplyses ikke.

Når OnePlus 3 og OnePlus 3T er opdateret til Android O, så vil OnePlus flytte deres Open-betaprogram til OnePlus 5, som er den aktuelle topmodel fra producenten. OnePlus har også salgsmæssigt sagt farvel til OnePlus 3T, da der nu satses på den nyeste OnePlus 5.

 – Farvel til OnePlus 3T – en ellers fed smartphone

OnePlus 3T i Midnight Black (Foto: OnePlus)

OnePlus 3T i Midnight Black (Foto: OnePlus)

Skal man tro rygtebørsen, så vil Android O blive frigivet i den endelige version mandag den 21. august 2017. De første telefoner, som ventes at få Android O er Google Pixel og Nexus-telefonerne. Herefter vil de forskellige producenter kunne begynde at gøre opdateringen til deres enheder.

 – Android O navnet afsløres – og opdateringen frigives 21. august

Det er uvist, hvornår OnePlus 3 og OnePlus 3T vil modtage Android O-opdateringen. Men OnePlus har tidligere meldt ud, at den ville blive tilgængelig inden årsskiftet.

OnePlus: OnePlus 3 og 3T får Android O inden årsskiftet

Mere til historien

OnePlus har efterhånden en ret dårlig historik omkring deres opdateringsplaner. Der har tidligere været stor kritik omkring OnePlus 2 og OnePlus X. Eksempelvis fik disse ikke Android 7 Nougat.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.