Her er Samsung Galaxy S8 Active

Lækkede billeder og video af Samsung Galaxy S8 Active er i omløb. Se med her.

S8 Active

Lækket billede af Samsung Galaxy S8 Active (Foto: Android Police m.fl.)

Hvis du ikke er til kontormobiler der går i stykker for et godt ord, men vil have noget, der er lidt mere holdbart, så er det måske ikke Samsungs topmodel Galaxy S8 eller Galaxy S8+ du skal købe. Derimod kunne Galaxy S8 Active være et bud.

UPDATE: Specifikationerne på Galaxy S8 Active er lækket

Galaxy S8 Active er ikke lanceret endnu, men billeder er nu kommet i opløb, så vi kan få et indtryk af den. Billederne er oprindeligt postet på AC Forums, men kort efter blev de fjernet. Android Police var dog hurtig til at gemme billederne; internettet glemmer aldrig.

Der er tale om en model til det amerikanske teleselskab AT&T.

Ifølge ham der lagde billederne ud, skulle skærmen ikke være let at ridse, selvom der ikke er et beskyttende plastiklag på toppen. S8 Active er angiveligt omkring 1.5x tykkelsen af Galaxy S8’eren.

Skærmen er helt flad uden eksempelvis 2.5D kurvet glas. Skærmen går desuden ikke til kanten, men har en ”beskyttende” afstand.

Ifølge billederne kommer Galaxy S8 Active med et batteri på 4.000 mAh, og med fingeraftrykslæser på bagsiden. Som på Galaxy S8 og Galaxy S8+ fungerer tryk på selve skærmen også her som hjemknap. Det kan du se demonstreret i videoen herunder.

Galaxy S8 Active skulle desuden have de samme specifikationer, stort set, som Galaxy S8.

TEST: Stor anmeldelse af Galaxy S8+

I sommeren 2016 kom Galaxy S7 som Galaxy S7 Active, men telefonen er aldrig lanceret på det danske marked. Spørgsmålet er, om der i Danmark vil være efterspørgsel efter en Galaxy S8 Active – eller vi også forbigås med denne?

Video: Læk af Galaxy S8 Active

Mere til historien

Den første active-model fra Samsung kom i sommeren 2013. Her blev Galaxy S4 Active præsenteret. Telefonen havde 5 tommer Full HD skærm og 2 GB RAM.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.