Smartphonen har gjort sit indtog i Danmark

Danskerne benytter virkelig internettet og smartphonen er deres kæreste eje, viser ny rapport.

Figurer fra rapporten IT-anvendelse i befolkningen 2016 (Kilde: Danmarks Statistik)

Figurer fra rapporten IT-anvendelse i befolkningen 2016 (Kilde: Danmarks Statistik)

Den årlige rapport ”IT-anvendelse i befolkningen 2016” er klar fra Danmarks Statistik. Den viser ikke overraskende, at særligt smartphonen bruges til, at gå på internettet fra.

Rapporten fra viser, at det er få danskere under 18 år, som ikke gør brug af de sociale medier. Ifølge rapporten er der tale om kun 3 procent, som altså har droppet de sociale medier. 100 procent af de danske unge er også på nettet mindst én gang om ugen.

Andelen af danskere, som ikke gør brug af digitale tilbud fortsætter også med at falde og de ældre er nu ligeledes kommet med på vognen. 80 procent af danskerne under 89 år går på nettet fra mobilen. Det skriver DR.dk.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

 – Hvor mange har smartphones og CD-afspillere?

91 procent af danskerne har adgang til internettet i dag, hvilket er en fremgang på 7 procent siden 2011. 85 procent af dem, som har internet angiver også, at de næsten bruger det dagligt.

230.000 danskere er fortsat ikke på nettet – langt størstedelen af disse er danskere, der er over pensionsalderen.

Sociale medier er for alle

Danskerne har ligesom resten af verdens befolkning taget de sociale medier til sig. Særligt Facebook hitter hos danskerne, hvor 3,1 millioner danskere har oprettet en profil.

SnapChat, Instagram og LinkedIn følger efter med omkring en million danske brugere hver. Mens 10 procent svarer, at de bruger Twitter.

Der er ifølge rapporten 26 procent danskere, som ikke har en konto på de sociale medier.

Figurer fra rapporten IT-anvendelse i befolkningen 2016 (Kilde: Danmarks Statistik)

Figurer fra rapporten IT-anvendelse i befolkningen 2016 (Kilde: Danmarks Statistik)

Smartphonen har gjort sit indtog

98 procent af de unge mellem 15 og 18 været på nettet via smartphonen inden for den seneste uge. 97 procent af unge i samme aldersgruppe bruger sociale medier, fremgår det af rapporten.

 – Danskerne har taget mobilbanken til sig

82 procent angiver, at de bruger nettet til at tjekke varer inden køb, mens 85 procent bruger nettet til netbank. Hver tredje bruger nettet til at sælge brugte ting. Ofte har brugerne tit benyttet mobilen i fysiske butikker for, at tjekke priser.

Mere til historien

Rapporten viser også, at MP3-afspilleren er på vej i samme retning, som fastnettelefonen. Nemlig ud. For 6 år siden havde 50 procent af danskerne en MP3-afspiller – i dag er tallet 33 procent.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.