Adele indrømmer: Streaming er fremtiden – men håber på CD-comeback

Den populære sangerinde Adele indrømmer streaming er fremtiden, men hun er ligeglad og håber stadig CD’er får et comeback.

Adele albumcover til 25

Adele albumcover til 25

Sangerinden Adele er ikke fan af streamingtjenester, hvilket er kendt og også en af grundene til hun har holdt hendes nye album ”25” væk fra alle de forskellige tjenester som Spotify og Apple Music.

Spotify og Apple Music går glip af Adeles nye album

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Men Adele håber den tidligere populære CD (Compact Disc) får et comeback.

– ”Det er formentlig fremtiden, men… Der er børn, som ikke engang ved hvad en CD er. Jeg har mine CD’er udstillet i mit hus, blot for at påvise en pointe. Måske CD’er får et massivt comeback – præcis som vinyl har fået,” udtaler Adele i et interview med bladet Rolling Stone.

Beslutningen om albummet ”25” ikke er tilgængeligt på streamingtjenester skulle angiveligt være taget i sidste øjeblik.

Helt væk fra streamingtjenester har Adele ikke holdt albummet ”25”, som angiveligt kan findes på Pandora. Det skriver The Verge.

Beslutningen har også været medvirkende til, at CD-salget og download salget af ”25” har været på omkring tre millioner eksemplarer i den første uge alene i USA, hvilket er ny rekord siden man i 1990’erne indførte et nyt optællingssystem. Også i Adeles hjemland (Storbritannien) er salget på flere hundrede tusinde eksemplarer den første uge.

I Danmark har salget lige knapt været så imponerende, som i USA og Storbritannien, men dog tilfredsstillende. Men i Danmark er 70 procent af musikmarkedet streaming, hvilket i al sin enkelthed så kan ses på salget. Det skriver Jyllands-Posten.dk.

Adele er langt fra den eneste af de store musikkunstnere, der boycutter musikstreaming.

Mere til historien

Adele giver to koncerter i Danmark til næste år. Den 3. maj 2016 optræder hun i Forum (København) for et stående publikum med plads til 10.000 mennesker og dagen efter (4. maj 2016) giver hun koncert i Jyske Bank Boxen i Herning. Det er en sidde-koncert med plads til 12.000 mennesker.

Læs også:
Telenor opjusterer mobilanlæg i Jyske Bank Boxen, igen


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.