Tesla udskammes af ankenævn

En sag om en revne i infoskærmen i en Tesla Model Y er gået i hårdknude. Tesla nægter, at udbedre skaden.

En inforskærm
Tesla har endnu ikke udbedret skaden og efterlevet ankenævnets økonomiske krav. (Foto: Tesla/PR)

Tesla Motors Denmark udskammes i øjeblikket i Ankenævn for bilers såkaldte “Udhængsskab”.

Den amerikanske bilgigants danske afdeling “hænger” således til offentlig beskuelse på nævnets webside fordi man ikke efterlever en afgørelse i ankenævnet. Det skriver Finans.

Ankenævn for biler har nemlig afgjort, at en klage over en revne i en helt ny Model Y’s infoskærm skal udbedres på Teslas regning. Men Tesla har endnu ikke efterlevet afgørelsen.

Tesla afviser

Den korte udgave af sagen er, at en nybagt ejer af en Model Y i slutningen af juni sidste år får udbedret et mærke i træpanelet under forruden.

Få uger senere opdager han revnen i bilens store infoskærm. Revnen er i nederste højre hjørne.

Tesla meddeler ejeren, at revnen er opstået “ved fysisk overlast”. Det overrasker ejeren i og med, at bilen har stået stille i 14 dage, mens han var på arbejde på Nordsøen. Ejeren mener, at det så må være reparatøren, der udbedrede træpanelet, som har forårsaget revnen.

Tesla får ifølge Finans bilen ind på værksted i slutningen af august, og meddeler nu ejeren “skaden ikke dækkes med begrundelsen, at der er gået for lang tid”.

Overfor Ankenævn for biler afviser Tesla altså, at påtage sig skylden, men ankenævnet lægger ifølge Finans imidlertid til grund, at skaden enten var til stede eller undervejs, da kunden fik bilen, fordi bilen kun var ti uger gammel, da der blev reklameret over skaden.

Afslag og sagsomkostninger

Ankenævnet fastslår samtidig, at Tesla skal udskifte skærmen eller give ejeren et afslag på 25.000 kroner. Tesla skal desuden betale 19.000 kroner plus moms i sagsomkostninger, fordi Tesla ikke er medlem af ankenævnet.

Tesla har ifølge Finans endnu ikke udskiftet skærmen eller betalt kunden 25.000 kroner, og vil indtil det sker “hænge” i ankenævnets “Udhængsskab” frem til den 18. januar næste år.

Ankenævn for biler er et ankenævn, som behandler forbrugerklager fra private bilejere.

Bag nævnet står forbrugerorganisationen FDM og de tre brancheorganisationer AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd og DI Bilbranchen. Det koster 400 kroner at klage til ankenævnet.

LÆS MERE: Tesla-ejere går glip af tusindevis af kroner

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Apropos Model Y, så har Tesla justeret priserne. Læs mere om det her

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Danskerne er utilfredse med Tesla

Tesla ender på niveau med Dacia i en ny tilfredshedsundersøgelse blandt danske bilejere.

(mere…)
Clever er sparket ud – ladepark lukker midlertidigt

Etableringen af nye opladestandere ved Middelfart sker efter kontraktbrud.

(mere…)
Volvo i vild fremgang

Salget af Volvo biler går frem og det er særligt elbilerne, der oplever en enorm vækst.

(mere…)
Polestar-direktør: Jeg har ro i maven

Nedskrivning af Polestar til 0 kroner var en falsk historie. Skal Polestar-ejere bekymre sig?

(mere…)
Større batterier i elbiler er meningsløst

Fokus på længere rækkevidde for elbiler er forkert. Udviklingen går i en anden retning.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram