Apple Watch Series 7 – alt du skal vide

Den nyeste Apple Watch, Series 7, er en realitet. Læs om det Apple Watch 7 her.

Apple Watch Series 7
Apple Watch Series 7 har smallere kanter omkring skærmen og større skærmareal (Foto: Apple)

Smartwatch-kategorien har Apple godt fat i. De er den største producent af smartwatches på verdensplan til trods for, at deres ure begrænser sig til udelukkende at fungere på iOS-platformen.

Nu har syvende generation af Apple Watch set dagens lys.

ANMELDELSE: Sådan er Apple Watch Series 7

Holder til mere

Apple Watch Series 7
Apple Watch Series 7 er certificeret mod støv (Foto: Apple)

Den tidligere Apple Watch-topmodel, Series 6, er ikke ligefrem skrøbelig, men til trods for det, forbedres robustheden i den nye generation.

Skærmglasset er nu 50 procent tykkere end på Apple Watch Series 6. Det gør uret mere stødafvisene. Samtidigt har uret nu fået en IP6X-certificering, der gør det mere støvtæt.

På Series 7 holdes der fast i vandtætheden ned til 50 meter og så kan du i øvrigt stadig svømme med Apple Watch, uden det tager skade.

Større skærm og hurtigere opladning

Kanterne omkring skærmen er smallere end vi hidtil har set og skærmen er som følge deraf blevet større – cirka 20 procent.

Lysstyrken, når skærmen er inaktiv, er nu op til 70 procent kraftigere – i forhold til Series 6. Samtidigt har designerne givet uret et mere afrundet design.

I lighed med tidligere kan denne udgave også måle EKG, iltniveau i blodet og så har den elektrisk hjertesensor og falddetektering. Sammen med watchOS 8-softwaren kommer desuden en ny app til mindfulness.

Batteritiden er meldt ud til at være 18 timer, men opladehastigheden er i år forbedret med 33 procent. Reelt betyder det, at du skal lade uret op hver dag.

Kommer til efteråret

Apple Watch Series 7
Apple Watch Series 7 fås i størrelserne 41 og 45 mm. (Foto: Apple)

Apple Watch Series 7 kommer i størrelserne 41 og 45 mm. Hvad prisen bliver, er endnu ukendt. Det samme er tilgængeligheden.

Det eneste Apple siger er, at Apple Watch Series 7 “kommer til efteråret”.

OVERBLIK: Her er priserne på Apple Watch Series 7

Herunder kan læse, noget af det vigtigste du skal vide om Apple Watch Series 7.

Apple præsenterede sammen med Apple Watch følgende nye produkter:

Mere om Apple Watch Series 7

  • Apple Watch Series 7 kommer i to størrelser
  • 20 procent større skærmareal ift. Series 6 og 40 procent smallere kanter omkring skærmen
  • Designet er optimeret – afrundet
  • Der kan være betydeligt mere tekst på skærmen ad gangen
  • Har fuldt skærmtastatur, som du kan skrive på
  • Holdbaren er forbedret og mere robust, Ip6X støvtæt
  • 33 % hurtigere opladning end Series 6 – 45 minutter for 80 procent opladning
  • 5 farver i alu
  • 3 farver i rustfrit stål

Podcast: Lyt med og få overblikket på under 13 minutter

Apple Watch Series 7 i overblik

Apple Watch Series 7 (Foto: Apple / MereMobil.dk)
Apple Watch Series 7 (Foto: Apple / MereMobil.dk)

Mere til historien

Den første generation af Apple Watch kom i foråret 2015.

Advarsel mod iPhone-oplader er igen i omløb

Har du en ældre oplader til din iPhone, så kan den være farlig. Gammel historie har fået nyt liv.

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram