Vær klar til nyt Apple TV i september

Apple vil højst sandsynligt præsentere deres kommende Apple TV sammen med de nye iPhones til september. Her er hvad rygterne lyder på.

BuzzFeed skrev tidligere i år, at Apple havde et nyt Apple TV i støbeskeen og planlagde at afsløre det i juni på deres årlige WWDC præsentation.

Apple TV (Foto: Apple)

Apple TV (Foto: Apple)

To måneder senere fortalte de, at Apple skrottede ideén om lancering i juni, da det ikke var helt klar til præsentation, og WWDC-eventet havde så fokus på næste generations operativsystemer og Apple Music streamingtjenesten.

Her er Apple Music – en ny Spotify konkurrent

Nu skriver BuzzFeed, at kilder bekendt med Apples planer fortæller, at selskabet har i sinde at annoncere deres næste generations Apple TV i september, ved samme event hvor vi ser de nye iPhones blive afsløret.

Selve enheden er som tidligere beskrevet. Den bliver formentlig slankere, med ny fjernbetjening, som eftersigende skulle have et nyt touch-input til bedre betjening og integrering af apps. Derudover kommer der ny indmad med Apples A8-processor og et forbedret styresystem dertil, der understøtter Siri stemmestyring, hvis rygterne taler sandt.

Det nye Apple TV vil højst sandsynligt få debut sammen med en længe ventet App Store til platformen, med Software Development Kit, som giver udviklerne guf til at fylde butikken med varer.

Et tiltrængt marked

Der er en betydelig del af set-top bokse, som ikke har set væsentlige opdateringer i årevis. Det hul vil Apple formentlig udfylde, med en kæmpe opgradering af Apple TV, og selvom rygterne også har gået lidt på en lancering af en TV-tjeneste på abonnementsbasis, er det nok ikke smart for Apple at lancere tingene samtidigt, hvilket en kilde fra Apple fortæller til BuzzFeed, heller ikke er selskabets planer.

Med lanceringen af det nye Apple TV i september vil der nok være plads til et godt salg hen over julesæsonen, hvilket gør idéen om en ny TV-streamingtjeneste fra Apple ustrategisk. Det er nok smartest for Apple, at igangsætte den nye SDK respektivt, forud for den kommende TV-streamingtjeneste, da det giver udviklerne noget løbetid, til at udvikle overbevisende apps til den nye boks.

Mere til historien

Apple satte, for et par måneder siden prisen ned på deres Apple TV, fra 749 til 599 kroner, hvilket nok har været til stor glæde for en del nye købere.

Læs også
– Fem ting du ikke vidste om Apples App Store

Salget af iPhone falder

Apple er udfordret af manglende kunstig intelligens i produkterne og presses af Samsung.

(mere…)
Ny kalender-mulighed fra den næste store iPhone-opdatering

Når iOS 18 lander, bliver det med en længe ventet mulighed i kalenderen.

(mere…)
Apple går efter Google-ansatte til nyt AI-lab

Apple er ved at opbygge et laboratorium i Schweiz, hvor de særligt går efter at ansætte Google-eksperter i generativ intelligens.

(mere…)
Advarsel mod iPhone-oplader er igen i omløb

Har du en ældre oplader til din iPhone, så kan den være farlig. Gammel historie har fået nyt liv.

(mere…)
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram