Salget af iPhone falder

Apple er udfordret af manglende kunstig intelligens i produkterne og presses af Samsung.

iPhone 15 Pro Max
Apple har tabt markedsandele i Kina til Huawei. (Foto: MereMobil.dk)

Godt fire måneder inde i 2024 må Apple konstatere, at salget af iPhone falder.

Det fremgår af gigantens regnskabsmæssige andet kvartal. Her er salget af iPhone faldet med hele 10,5 procent sammenlignet med samme periode i sidste regnskabsår.

Nyheden fik straks aktiemarkedet til at reagere, så Apple-aktien faldt med knapt 13 procent i forhold til aktiens højeste kurs i indeværende år.

I kolde kontanter lød techgigantens tab af omsætning for iPhones på 5 milliarder dollars mindre end sidste år. Omsætningen landede på cirka 46 milliarder dollars i regnskabets andet kvartal.

Ifølge flere medier fordeler Apples øjeblikkelige udfordringer sig på flere områder. Blandt andet at Huawei har taget pæne markedsandele i Kina, mens rivalen Samsung har lanceret en smartphone, der har udmærket sig indenfor kunstig intelligens.

Apple forberedte ifølge Reuters allerede i februar markedet på, at salget af iPhones kunne stå foran et dyk.

Ifølge techgiganten var salget af iPhones højere end vanligt i andet kvartal sidste år fordi man havde indhentet forsinkelser i forsyningskæden, der var opstået i forbindelse med nedlukningerne under coronapandemien.

Har Apple gemt AI-es i ærmet?

Der kan meget vel være AI-nyheder på vej, da Apple har øget udgifterne til udvikling af kunstig intelligens de seneste år.

Hvad Apple har i ærmet vides endnu ikke, men ifølge Apples administrerende direktør, Tim Cook, vil Apple de kommende måneder løfte sløret for, hvilke investeringer, der er tale om.

Aktie fik fornyet luft

Af regnskabet fremgår det desuden, at Apple har foretaget virksomhedens største aktietilbagekøb nogensinde. Tilbagekøbet er på 110 milliarder dollar, hvilket 90 milliarder dollar mere end samme periode i forrige regnskabsår.

Selvom Apples aktier fik læsterlige klø med nyheden om faldet i salget af iPhones, så kølede investorerne lidt af da den normale handel var slut.

Således steg aktien med omkring 7 procent i det såkaldte eftermarked.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Salget af Apples andre produkter gik også ned. Således endte omsætningen af Mac-produkter på 7,5 milliarder dollars mod forventet 6,86 milliarder dollars. Salget af iPad-produkter nåede 5,60 milliarder dollars mod forventet 5,91 milliarder, mens øvrige produkter solgte for 7,9 milliarder dollars mod forventet godt 8 milliarder.

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram