Dagens overblik: Mobile World Congress – dag 0
Startskuddet for Mobile World Congress 2015 går officielt mandag, men der er smugstartet ved flere af producenterne i dag med lanceringer af årets topmodeller. Få overblikket her.
Mobile World Congress 2015 er så småt skudt i gang, med nogle pressemøder før tid. Både Huawei, HTC og Samsung har haft samlet pressen. Lige over middag holdt Huawei hof for diverse medier i mobilbranchen. De benyttede lejligheden til at præsentere en ny 7 tommer tablet, MediaPad X2, samt fitnessarmbåndet TalkBand B2 og headsettet TalkBank N1. Derudover præsenterede de også deres nye smartwatch Huawei Watch.
– Officielt: Her er Huawei Watch
HTC præsenterede deres topmodel for dette forår HTC One M9, samt et nyt virtuel-reality headset HTC Vive. Men HTC havde mere i ærmet, da de også præsenterede fitnessarmbåndet HTC Grip.
– Se forskellen: HTC One M8 mod HTC One M9
Den nye topmodel fra HTC kommer til salg i de danske butikker den 31. marts. Du kan se prisen her.
Samsungs store præsentation
Men det var ikke kun Huawei og HTC som afholdt event. Også Samsung havde valgt MWC 2015 til at være der, hvor deres Galaxy S6 skulle offentliggøres. Allerede inden eventen var der lækket billeder af Samsung Galaxy S6 Edge. Og Samsung havde ikke kun en Galaxy S6 i ærmet, men hele to modeller nemlig Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge.
– Her er “The next Galaxy” – Galaxy S6 og S6 Edge
Du kan se hvad forskellen på de to nye modeller og sidste års model, Galaxy S5, er i vores sammenligning. Der er desuden en ret stor forskel i prisen på Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge. Samsung har også annonceret understøttelse af S6 og S6 Edge i Gear VR.
– Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge – pris og tilgængelighed
Foruden præsentationerne fra HTC, Huawei og Samsung bød dagen også på en afsløring fra Microsoft om, hvad vi kan forvente de offentliggør ved deres pressemøde i Barcelona mandag.
Andre nyheder end fra i dag
– Gem 50.000 sange på Google Play Musik
– Apple iOS 8.2 kommer næste uge
– Denne uges mobilnyheder – uge 9 2015
Mere til historien
Mobile World Congress er uden sammenligning verdens største mobilevent. Du kan læse nærmere om, hvordan du følger med i de forskellige events her.