Vi tog på besøg hos 1-1-2: Sådan ved alarmcentralen præcis, hvor du er

BAGGRUND: Det er vel det mest kendte nummer i Danmark. Vi tog på besøg hos Hovedstadens Beredskab for at se, hvordan teknologi som AML, E-Call og faldalarmer i praksis kan afgøre, hvor hurtigt du får hjælp.

Det startede egentlig som en artikelidé om diverse teknologier, som smartphones og smartwatches har med sig, men endte i en lidt anden retning.

Tilbage i december kontaktede jeg nemlig Hovedstadens Beredskab, der står for den ene af de tre alarmcentraler, vi har i Danmark, med nogle tech-relaterede spørgsmål. I samme henseende blev jeg inviteret en tur ind på en rundvisning og forklaring på, hvordan systemet virker.

Artiklen her er derfor en delvis gennemgang af teknologien hos alarmcentralen samt en slags rundtur. Dog skal jeg være hurtig til at sige, at jeg desværre ikke har billeder indefra alarmcentralen – af hensyn til de mange personfølsomme oplysninger.

Som nævnt har vi tre alarmcentraler i Danmark, den ene i Aarhus, den anden i Slagelse og så en i hovedstaden. Netop alarmcentralen i hovedstaden skiller sig ud, da den håndteres af Hovedstadens Beredskab, mens de to øvrige håndteres af Rigspolitiet.

Hvis jeg overfladisk skal beskrive stedet, så er det en smule, som du ser på film, med skærme overalt, hvor lokationer på udrykningskøretøjer og andre relevante informationer står fremme.

Hvordan fungerer alarmcentralen?

Hovedstadens Beredskab dækker hele Storkøbenhavn, hvilket indebærer omtrent 1,5 millioner borgere. Her får de i gennemsnit 1.000 opkald om dagen og håndterer cirka 100.000 udrykninger om året.

Adspurgt til, hvorfor alarmcentralen dækker netop dette område, er forklaringen, at inddelingen oprindeligt er baseret på de gamle 01- og 02-fastnetområder – en struktur, man har holdt fast i lige siden.

Rent praktisk er det ikke alarmcentralen, der som sådan tager sig af opkaldene. I stedet kan de nok nærmere ses som en slags omstilling.

Ringer du 1-1-2, mens du befinder dig i København, vil du komme igennem til en operatør. Det er disse, der befinder sig på alarmcentralen, hvor jeg var på rundvisning. Operatøren spørger ind til, hvilken hjælp du har brug for, og hvor du befinder dig. Herefter bliver du sendt videre til AMK (Akut Medicinsk Koordinering), politiet eller brandvæsenet.

Under omstillingen vil operatøren blive hængende i opkaldet. Dog sker overførslen ret hurtigt, og det er få sekunder, vi som regel taler om. Hvis der er tale om livskritisk hjælp såsom hjertestop, kan operatøren påbegynde rådgivningen for at sikre, at hjerte-lungeredning begynder hurtigst muligt.

Operatøren kan også ses som en slags filter. Hvis vi bruger Børsen-branden (2024) som eksempel, kan alarmcentralen også filtrere opkald fra, hvor der allerede er igangsat udrykning.

Nu skal det lige siges, at Børsen-branden blev opdaget via en brandalarm, men hvis der senere er nogen, der ringer 1-1-2, fordi de på afstand kan se røg hen over København, kan alarmcentralen hurtigere filtrere de opkald fra, i og med at der allerede er brandvæsen til stede.

Børsen-branden giver også anledning til en anden praktisk information. I form af de mange skærme, der er til stede, havde beredskabet også mulighed for at følge med i udviklingen via egne kameraer, men også nyhedsdækningen via TV 2 News. Det kan også være praktisk som et overblik ved store brande som denne.

Smartphones gør opgaven nemmere

Hvis vi skal se på det mere tech-mæssige i alarmcentralen, er der gennem årene kommet ny teknologi, der hjælper alle parter, når du taster 1-1-2 på telefonen.

Den største ting er nok mobiltelefonen, som vi efterhånden har haft i lommen i mange år. Netop at kunne have telefonen på sig og ikke være afhængig af en fastnettelefon kan i sidste ende betyde liv og død.

Men set med nutidens øjne er der en anden teknologi, der også hjælper en del, nemlig AML.

Måske har du ikke hørt om det, men hvis du har en nyere smartphone, kan du næsten være sikker på, at din telefon understøtter det. AML står for Advanced Mobile Location og giver en ret præcis lokation, når du taler med alarmcentralen.

Så længe du har en smartphone, der enten kører på iOS eller Android, kan alarmcentralen se din lokalitet, når du påbegynder et 1-1-2-opkald. Som regel vil lokaliteten blive vist med det samme eller inden for 5-10 sekunder, og lokaliteten er ret præcis.

Under besøget fik jeg vist teknologien ved, at indsatslederen selv ringede 1-1-2. I det operatøren, som i dette tilfælde stod ved siden af, tog imod opkaldet, kunne man straks se lokaliteten på opkaldet, navnet på den person, nummeret tilhører, og hvilken adresse nummeret er koblet til.

I tilfældet her var radiusen på lokaliteten omkring 10 meter, og man kunne godt se, hvilken side af bygningen opkaldet blev foretaget fra.

Denne teknologi er altså sindssygt smart og effektiv, især hvis du ringer 1-1-2 og ikke helt ved, hvor du befinder dig. Operatøren spørger alligevel, hvor du ringer fra, både fordi den somme tider kan give en større radius, og for at sikre sig, at personen rent faktisk ringer fra det sted, de fortæller.

Der er også situationer, hvor AML ikke er nok, eksempelvis hvis du står i et højhus, og de ikke kan se etagen via AML-teknologien.

Alarmcentralen kan se med

Et andet punkt, hvor smartphones kan hjælpe, er ved at være øjne på stedet.

I det før omtalte testopkald til 1-1-2 fik jeg også vist, at alarmcentralen faktisk kan se med, hvis der er behov for det og ved samtykke.

Operatøren, der sidder med opkaldet, kan sende et link på sms. Klikker du på det link, vil du via browseren kunne filme situationen. Her kan operatøren så se med i et liveview.

Dette kan være særligt fordelagtigt i tilfælde af brand, hvor alarmcentralen gerne vil vide, hvor meget udrykning de skal sende afsted, eller hvor voldsomt det er.

E-Call kan også noget

Et andet og måske også overset teknologisted er biler.

Nyere biler kommer nemlig med en E-Call-funktion, der enten ringer producentens egen central op eller alarmcentralen i tilfælde af en ulykke.

Det særligt smarte ved E-Call er dog, at visse modeller faktisk kan sende nyttig data med i opkaldet, såsom hastigheden inden ulykken, antal passagerer i bilen og hvilken retning bilen kørte i, inden den registrerede en ulykke.

Hvis alarmcentralen får en melding via bilens E-Call om, at fire personer er kørt galt, og seneste hastighed var 180 kilometer i timen, kan det også være afgørende for vurderingen af, at ulykken sandsynligvis er større end en ulykke med 50 kilometer i timen.

Personligt kendte jeg ikke til E-Call eller de værktøjer, som E-Call faktisk kan give.

Kunstig Intelligens er et ønske

Adspurgt til, hvad et ønskescenarie for alarmcentralen vil være set fra et tech-perspektiv, er der faktisk et konkret ønske.

Nogle gange oplever alarmcentralen, at personen, der ringer, hverken taler dansk eller engelsk, og hvis du ikke har nogen på centralen siddende, som kan tale det sprog, er det selvfølgelig et problem.

Her er et ønskescenarie fra indsatslederen, at de i fremtiden kunne bruge kunstig intelligens til at oversætte samtaler i realtid for hurtigere at forstå problemet og sende den nødvendige hjælp afsted.

Med den udvikling, vi har rent teknologisk, og flere mobilproducenter faktisk har netop den mulighed, er det nok også bare et spørgsmål om tid, inden det vil ske.

Hvad med de tomme opkald?

En meget specifik mulighed, jeg længe har tænkt over, blev også besvaret. Flere mobilproducenter har muligheden, men jeg vælger at tage udgangspunkt i Apple her.

På Apple Watch er der indbygget en faldalarm, som jo på mange måder er smart. Falder du, og uret registrerer det som et fald, begynder det at vibrere og hyle. Reagerer du ikke på det, ringer det automatisk 1-1-2.

Personligt prøvede jeg det sidste år, da jeg væltede på en cykel med hovedet ud over styret. Heldigvis havde jeg cykelhjelm på, og skaden var udelukkende forskrækkelsen.

Situationen kunne dog være værre, og katastrofetanken ville være, at jeg var bevidstløs.

Omkring dette er svaret en smule kompliceret. Der er nemlig ikke en garanti for at alarmcentralen reagerer på et opkald, hvor personen i den anden ende ikke siger noget.

Alarmcentralen modtager rigtig mange opkald om dagen. Det er både de akutte, nødvendige, ensomme og fejlopkald. Her vil de ikke have mulighed for at skelne imellem en alvorlig hændelse, hvor de ikke kan høre noget i baggrunden, og et lommeopkald eller fejlopkald, hvor der ikke bliver sagt noget.

Når det så er sagt, vil de selvfølgelig rykke ud, hvis de kender til situationen.

Ud fra min egen research fortæller flere smarture også om hændelsen. Falder du og bliver bevidstløs, vil uret have mulighed for at afspille en besked. Det kan være noget i retningen af: “Uret har registreret et alvorligt fald. Brugeren reagerer ikke.”

Det giver også alarmcentralen et bedre indblik i situationen. Umiddelbart er det dog ikke de opkald, de får flest af, og derfor var der også lidt tvivl om, hvorvidt sådan en besked høres hver gang.

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Der er ingen tvivl om, at smartphones har gjort 112-opkald nemmere for alarmcentralen. Især brugen af sporing og automatiske opkald kan gøre en væsentlig forskel.