Her er “The next Galaxy” – Galaxy S6 og S6 Edge

Samsung åbner i aften MWC-ballet med præsentationen af selskabets nyeste og største produktlancering – mød her Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.

“This is whats next”. Sådan lød startskuddet til præsentationen af Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.

Samsung Galaxy S6 & S6 Edge

Samsung Galaxy S6 & S6 Edge

Galaxy S6 og S6 Edge er ifølge Samsung verdens bedste smartphones, med verdens bedste processor, bedste kamera og sejeste design, sådan lyder det fra scenen i Barcelona under dette års Mobile World Congress.

Nyt design, nye materialer

Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge er begge udført i nye aluminiums materialer, tidligere set på blandt andet Samsung Galaxy Alpha. Galaxy S6 Edge skiller sig dog ud ved ikke blot at have én side med buet skærm, men hele to! Samsung kalder det, verdens første smartphone med “dual-edge screen”.

For at kunne producere en skærm med buede sider, kræver det i produktionsfasen at glasset bliver opvarmet med hele 800 grader celsius. Det er dog ikke muligt at bruge begge sider af edge-skærmene på én gang, fortæller Samsung til MereMobil.dk.

De første vil selvfølgelig bekymre sig om holdbarheden, men Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har begge nyeste Gorilla Glass 4 beskyttelse, hele 50 procent stærkere end tidligere, fortæller Samsung. Det er ikke kun fronten, der er udført i glas, også bagsiden er lavet af glas.

Aldrig før sete specifikationer

Begge Galaxy enheder har specifikationer, aldrig før set i smartphone-branchen. Begge enheder kommer med Exynos Octa-core processor-chip, kørende 64-Bit, hele 63 procent hurtigere end Galaxy S5. Processoren kører med fire kerner på 2,1 GHz samt fire på 1,5 GHz. Dertil kommer Samsung, som de første i verden med 3GB DDR4 RAM!

Hukommelsen i Galaxy enhederne er blevet større, med intern plads til 32 GB, 64GB eller hele 128 GB. Det er ikke muligt at udvide hukommelsen via MicroSD-kort, som tidligere set på flere Galaxy enheder.

– Se forskellen: Galaxy S5 mod Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge

Skærmen er i begge enheder på 5,1 tommer af typen Super-AMOLED med QHD-opløsning på 2560 x 1440 pixels, hvilket giver skærmen en PPI på hele 577 pixel per tomme. Skærmen giver ifølge Samsung 20 procent stærkere lys, end sin forgænger Galaxy S5.

Begge enheder er desuden udstyret med helt ny batteriteknologi, der tillader enhederne at lade væsentligt hurtigere end Galaxy S5. På blot ti minutters opladning, er det muligt at få fire timers battertid. 0-100 procent opladning sker på blot cirka 80 minutter ifølge Samsung – dette tog på Galaxy S5 cirka to timer.

Trådløs opladning, lysstærk kamera

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har indbygget trådløs opladning, direkte ud af salgsæsken. Den trådløse opladningsteknologi betyder længere opladningstid, cirka tre timer, for en fuld opladning. Dertil kommer aktiv ressourceovervågning af applikationer installeret på Galaxy S6 enhederne. Således vil man blive alarmeret, hvis en applikationer forbruger mere strøm end normalt.

Galaxy S6 er udstyret med et 2.550 mAh batteri, mens Galaxy S6 Edge har fået 50 mAh mere, og tilbyder derfor 2.600 mAh batteri. Batteriet kan i begge enheder, for første gang i en Galaxy topmodel, ikke udskiftes.

Kameraerne i de to nye Galaxy enheder, har også “først på markedet”-teknologi. På fronten finder vi et fem megapixels kamera, mens bagsiden prydes af et kamera på 16 megapixel. Den store nyhed her, er at begge sensorer i kamera-teknologien, er udstyret med en f1,9-linse, hvilket betyder at linsen kan indfange langt mere lys, end nogen anden smartphone på markedet. Desuden er kameraet bagpå udstyret med OIS (optisk billedestabilisator).

Begge kameraer kan endvidere præstere “realtime HDR”, hvilket betyder at billeder taget med HDR slået til, vil blive taget langt hurtigere, og kræver ikke samme efterbehandling, som vi ser på aktuelle smartphone-produkter.

Mens vi snakker om bagsiden, så er der ved siden af kameraet, placeret en ny og opdateret fingeraftrykslæser, der ikke længere kræver at brugeren glider fingeren over sensoren, for at læse fingeraftrykket. Nu skal man blot placere fingeren over sensoren.

Smartere TouchWiz software

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge kommer begge med Samsungs nyeste brugerflade software kaldet TouchWiz Nature 4.0. Selvom vi snakker om et hop op af stigen, så har Samsung skåret ned på bloatware, apps der fylder mere end de gavner. Men ikke så meget som rygterne tidligere indikerede.

Samsung Galaxy S6 bliver renset for bloatware

Samsung fortæller at man har skåret 40 procent ned på features og apps, men enhederne er stadig pakket med Samsung-tilpasset indhold, viser de første indtryk. Dertil kommer Samsungs egen app-butik kaldet Samsung Apps.

Har man brug for ekstra plads, så har Samsung tidligere, i samarbejde med Dropbox tilbudt ekstra plads i skyen. Denne aftale gælder ikke for de to nye Samsung produkter, der tilgengæld har fået glæde af et Microsoft samarbejde. Det betyder, at købere af Galaxy S6 og S6 Edge kan få 65GB gratis plads i OneDrive, gældende i to år fra aktiveringsdatoen.

Galleri med Galaxy S6

 

Galleri med Galaxy S6 Edge

Video med Galaxy S6 og S6 Edge

https://www.youtube.com/watch?v=CnYtWWDor2s

De detaljerige specifikationer

Samsung Galaxy S6Samsung Galaxy S6 Edge
Skærm5.1 tommer Super AMOLED5.1 tommer Super AMOLED
Opløsning2560×1440 pixels –  577 pixel per tomme2560×1440 pixels –  577 pixel per tomme
ProcessorOcta-core 4×2.1GHz + 4×1.5GHz 64-bit 14nm Samsung Exynos processorOcta-core 4 x 2.1GHz + 4 x 1.5GHz 64-bit 14nm Samsung Exynos processor
GrafikprocessorMali T760Mali T760
RAM3 GB – DDR43 GB – DDR4
Hukommelse32GB, 64GB, 128GB intern hukommelse. Kan ikke udvides32GB, 64GB, 128GB intern hukommelse. Kan ikke udvides
Kamera16 megapixels, 3456 x 4608 opløsning, OIS, ƒ/1.9, live HDR behandling, LED blitz16 megapixels, 3456 x 4608 opløsning, OIS, ƒ/1.9, live HDR behandling, LED blitz
Videooptagelse4K 30 FPS med HDR og dual-video optagelse4K 30 FPS med HDR og dual-video optagelse
Front kamera5 megapixels, ƒ/1.9,  live HDR behandling5 megapixels, ƒ/1.9,  live HDR behandling
Wi-Fi802.11a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), HT80 MIMO(2×2), dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot802.11a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), HT80 MIMO(2×2), dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot
BluetoothBluetooth 4.1 LE, A2DP, ATP-X, ANT+Bluetooth 4.1 LE, A2DP, ATP-X, ANT+
Navigation (GPS)A-GPS, GLONASS, BeidouA-GPS, GLONASS, Beidou
Mobilnetværk2G, 3G, 4G LTE Cat6 (300/100 Mbps)2G, 3G, 4G LTE Cat6 (300/100 Mbps)
Batteri2.550 mAh (kan ikke udskiftes)2.600 mAh (kan ikke udskiftes)
SensorerAccelerometer, gyro, nærhed, kompas og barometersensor, fingeraftrykslæser, pulsmålerAccelerometer, gyro, nærhed, kompas og barometersensor, fingeraftrykslæser, pulsmåler
SystemAndroid 5.0.2 LollipopAndroid 5.0.2 Lollipop
Samsung softwareTouchWiz Nature UX 4.0TouchWiz Nature UX 4.0
Sim-kortNano-SIMNano-SIM
Fysisk størrelse143.4 x 70.5 x 6.8 mm – 138 gram142.1mm x 70.1mm x 7.0mm – 132 gram
FarverSort, hvid, blå og guldSort, hvid, grøn og guld

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge kommer i de danske butikker den 11. april 2015.

Se pris og tilgængelighed på Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge

Mere til historien

Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge har antenner indbygget i telefonens udvendige design. Det er på grund af valget af materialer på de to enheder. Hverken aluminium eller glas lader et antennesignal passere problemfrit, derfor ses der på aluminiumsenheder, at der er streger i designet, der bryder aluminiumet, for at lade antennesignalet bryde igennem.

En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Apple holder fast – Samsung falder tilbage

USA: Apples dominans på det amerikanske smartphonemarked fortsætter.

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram