Oppo teaser for 5 x optisk zoom i ny mobil

Den kinesiske mobilproducent Oppo er angiveligt på vej med en smartphone, der har hele 5 x optisk zoom. Måske præsentation ved Mobile World Congress.

Oppo teaser for MWC 2017-event (Kilde: Oppo)

Oppo teaser for MWC 2017-event (Kilde: Oppo)

Mandag den 27. februar 2017 slås dørene op til den årlige Mobile World Congress, som igen inder sted i Barcelona. Den kinesiske mobilproducent Oppo er til stede ligesom de fleste andre mobilproducenter.

 – TEST: Oppo F1 Plus – dumper for vildt

Oppo teaser lidt for, hvad de har tænkt sig at offentliggøre. Selskabet skriver blandt andet ”Go 5x further” – hvilket ifølge rygtebørsen skal tolkes som, at Oppo er på vej med en smartphone hvor kameraet har hele 5 x optisk zoom.

5 x optisk zoom er ret så meget. Deres slogan i teaseren ”So close you can feel it” vidner da også om, at der vil kunne kommes særdeles tæt på motivet.

Til sammenligning har Apples iPhone 7 Plus kun 2 x optisk zoom, så der er trods alt et stykke op til 5 x optisk zoom.

Gennem tiden har andre producenter også forsøgt sig med ”kamera-telefoner” med mange gange zoom. Eksempelvis har både Sony Ericsson og Motorola m.fl. forsøgt sig med særlige kameratelefoner. Ligesom også Nokia havde en kamera-mobil med hele 41 megapixels.

 – 10 facts om smartphones og netværk i Danmark

Selvom Oppo i dag er den fjerdestørste mobilproducent på verdens plan. Ja, så er de altså ret så ukendte på det danske marked.

Mere til historien

Det kræver meget arbejde for en smartphone-producent at komme ind på det danske marked. For at være ”inde” på markedet i Danmark, så er det en kæmpe hjælp at få ens produkter i sortiment hos de store teleoperatører. Men dette er ikke så let som det lyder. Der er kamp om pladserne. Eksempelvis har HTC mistet deres plads og den seneste topmodel HTC U Ultra er endnu ikke i sortiment hos nogle af selskaberne.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.