Smartwatch-salget styrtdykker

Apple Watch sælger dårligere, mens Garmin klarer sig strygende, men generelt er interessen for smartwatches ikke særlig stor.

Salget af smartwatches - Q3 2015-Q3 2016 (Kilde: IDC)

Salget af smartwatches – Q3 2015-Q3 2016 (Kilde: IDC)

Egentlig skulle smartwatches have været det næste store techhit. Alle kappedes på et tidspunkt om retten til armen hos forbrugerne, men det er ikke lykkedes for nogle at blive allemandseje.

Smartwatches er for de flestes vedkommende ikke særligt smarte i brug, og er egentlig bedst til at vise hvad klokken er. Der mangler simpelthen en killer-feature.

Salgstallene taler deres tydelige sprog. Researchfirmaet IDC har netop udsendt en rapport der viser, at salget er faldet 51,6 procent over det seneste år, målt på tredje kvartal 2016. Tallene er dårligt nyt for alle smartwatch-producenterne med undtagelse af Garmin, skriver Gizmodo.com.

Apple, der er markedsleder med en markedsandel, inden for smartwatches, på estimerede 41,3 procent, klarer sig specielt dårligt. Apple har solgt 1,1 millioner smartwatches, ifølge IDCs estimat, i tredje kvartal 2016. Det skal sammenlignes med 3,9 millioner i samme periode i 2015.

Smartwatch-producenter tøver med nye ure

Garmin har fundet formlen

Garmin kan glæde sig over rapporten. Salget er her steget 324 procent, hvilket bringer dem op som nummer to på markedet.

Det er et specialiseret fokus på sundhed og fitness, der har trukket Garmin den rigtige retning. I samme omgang mindes vi om, at Apple har skiftet deres fokus fra en modebaseret tilgang på Apple Watch til nu at repositionere sig i retning af fitness og sundhed som Garmin.

I tredje kvartal 2015 sad Apple Watch på 70,2 procent af smartwatch-salget. Samsung fik 6,4 procent. Samme kvartal 2016 endte på 41,1 procent til Apple og 14,4 til Samsung. Garmin tog 20,5 procent af markedet i dette kvartal.

Her er Apple Watch Series 2

Mere til historien

Tal er taknemmelige. En anden undersøge, fra GfK viser, at salget af smartwatches siden 2015 er steget med 6,6 procent – drevet af kraftig udvikling på det kinesiske marked, skriver Engadget.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.