Slet de Apple apps du ikke bruger med iOS 10

Den næste store iOS-opdatering, iOS 10, giver dig mulighed for at slette Apples egne apps på din iOS-enhed, så de ikke optager plads for andet. Læs mere her.

Apple WWDC 2016 præsentation - iOS 10 funktioner (Kilde: The Verge)

Apple WWDC 2016 præsentation – iOS 10 funktioner, det fremgik dog ikke, at man nu kan slette “bloatware” (Kilde: The Verge)

iOS 10 indeholder faktisk en KÆMPE nyhed, som slet ikke blev nævnt på scenen under gårsdagens store to timer lange keynote til WWDC-konferencen. Det bliver nemlig muligt i iOS 10, at slette næsten alle Apples egne apps.

 – iOS 10 er fyldt med bunkevis af nye funktioner

Med Apples egne apps menes: Kompas, Tips, Sundhed, Game Center, Lommeregner, Kalender, Facetime, Kontakter, Find mine venner, Hjem, iBooks, iTunes Store, Mail, Kort, Musik, Nyheder, Noter, Podcasts, Påmindelser, Værdipapirer, Videoer, Memoer, Watch og Vejr.

Disse apps kan du fjerne fra iOS 10 (Kilde: Apple)

Disse apps kan du fjerne fra iOS 10 (Kilde: Apple)

Sletter du nogen af ovennævnte applikationer i iOS 10, så kan de alle hentes igen på et senere tidspunkt i Apples App Store.

Du skal dog tænke dig om før du sletter nogle af applikationerne, da det kan påvirker funktionerne i resten af styresystemet, samt din generelle brug af telefonen. Sletter du eksempelvis FaceTime-applikationen, så kan du ikke modtage FaceTime-opkald og gør du det bare engang imellem, så er den jo smart at beholde på telefonen.

Screenshot fra Apple Apps i App Store (Kilde: The Verge)

Screenshot fra Apple Apps i App Store (Kilde: The Verge)

 – Nu skal iMessage kæmpe mod Facebook Messenger

Og sletter du ”Vejr”-applikationen, så får du heller ikke længere vejrudsigten i Notifikationscenteret eller på dit Apple Watch. Fjerner du Apple Music, så forsvinder den også i din CarPlay.

Apples topchef Tim Cook har også tidligere været ude og udtale sig om det såkaldte ”bloatware”, som disse pre-installerede applikationer også kaldes.

Apple vil (måske) lade dig slette bloatware

Det er dog ikke alle Apples Apps, som kan slettes i hvert fald ikke i beta 1 af iOS 10. Du kan læse mere om fjernelsen af disse apps på Apples hjemmeside.

Screenshot fra Apple Apps i App Store (Kilde: The Verge)

Screenshot fra Apple Apps i App Store (Kilde: The Verge)

Du kan prøve iOS 10 i public beta fra juli af, mens den allerede nu er ude i beta 1 til udviklere, men det kræver en udviklerkonto for at få adgang til dette.

iOS 10 ventes, at blive frigivet i den endelige version i efteråret.

Mere til historien

Apple Music gennemgår også en stor opdatering i forbindelse med iOS 10. Du kan læse meget mere om Apple Music’s nye design her.

Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram