Sony udfordrer Apple og Samsung med gode produkter

Analyse: Sony kommer snigende fra en ubetydelig position i markedet. Gode produkter, positive anmeldelser og glade kunder, kan være opskriften på succes.

Sony (Foto: Thenextweb)

Sony (Foto: Thenextweb)

Sony har ikke de vilde salgstal i bogen. Varemærket er ofte stærkere, end det der fremvises på salgstallene. Nu er salgstal fra producenterne ikke altid tilgængelige, men en opgørelse, som findes på Wikipedia fra 2013, giver en meget god idé om, hvordan fordelingen er.

I 2013 solgte Samsung 445 millioner telefoner. Apple solgte 150 millioner enheder, mens Sony lå på godt 38 millioner solgte mobiltelefoner.

Siden er der sket meget for Sony, og noget af det, lader til at bære frugt. Måske er vi reelt ude i en lydløs Apple og Samsung udfordrer.

Et skifte i 2013

Siden februar 2013 har Sony været inde i en rivende udvikling. Her kom Sony med Xperia Z, der blev starten på en ny epoke. Xperia Z var den første telefon, i Sonys nyeste topmodel-serie.

Den nye strategi fra Sony blev, at topmodellerne ikke blev udskiftet en gang om året, men dobbelt så hurtigt. Cirka hver sjette måned, har der ligget et nyt Xperia-flagskib i butikkerne.

Den hurtige produktudskiftning, kræver også hurtig produktudvikling, og her fra Sony klaret sig godt. Overraskende nok, har kunderne ikke haft negative holdninger til, at deres nyindkøbte topmodel er blevet forældet hurtigere.

Positiv produktevolution

Udviklingsholdet har været fantastisk dygtige, og produktevolutionen er tydelig fra model til model.

Selvom Xperia Z, Z1, Z2 og Z3 ligger rimelig tæt på hinanden, er der små positive forskelle i hardware såvel som software, og man føler hele tiden, at det er et nyt produkt, fremfor blot et facelift af et gammelt.

Det er yderst sjældent der læses negative anmeldelser af Sonys produkter. Ofte er de moderat positivt eller fuldt ud positive. Det samme kan siges om købernes holdning til telefonerne, og der ses kun sjældent brokkerier i massevis.

Tæt på Apple

I afstemningen Årets Mobil 2014 på MereMobil.dk var tendensen gennem hele afstemningen tydelig. Sony havde fat i stemmerne.

Resultatet blev, at både Sony Xperia Z3 og Sony Xperia Z3 Compact, endte på en henholdsvis anden og tredjeplads. I andre afstemninger har Sony ligefrem slået Apple. Med andre ord. Det virker som om, at dem der stemmer, belønner Sony for deres indsats. Om det kan ses i salgstallene må det kommende år vise.

I den samlede hitliste over de mest solgte telefoner i 2014 fik Sony Xperia Z3 Compact en niendeplads. På listen, hvor iPhone ikke indgår, lå Xperia Z3 Compact nummer fire, mens Z1 Compact kom ind på ottendepladsen.

Hvad tror du årsagen er til de positive vinde, der blæser omkring Sony? Giv dit bidrag i kommentarfeltet herunder.

Web-TV: Så gode er de nye Sony telefoner

Lige rundt om hjørnet forventer vi, at Sony præsenterer Xperia Z4. Nu er der nemlig snart gået et halvt år, siden den seneste Xperia-topmodel så dagens lys.

Mere til historien

Sony er på nogle områder under pres, ganske som andre mobilproducenter. Det er blandt andet de kinesiske producenter, faldende produktpriser og efterspørgsel fra udviklingslandene på billige produkter, der i disse år, er med til at ændre markedet.

Her er Sonys nye tv-skærme – 2024 lineup

Så er der godt nyt for øjnene fra Sony, der lover biografoplevelser hjemme i stuen. Tjek de nye mini-LED og OLED-skærme ud her.

(mere…)
Sonys nye hjemmehøjttalere og soundbars – 2024 lineup

Her er de nye Sony Bravia soundbars til din hjemmebiograf.

(mere…)
Sony bekræfter Xperia-telefon event

Så er det officielt. Der kommer en ny Sony Xperia-telefon. Der er særligt 3 ting, som jeg er meget spændt på.

(mere…)
Sony Xperia 1 VI lanceres snart

KORT NYT: Rygterne svirrer om, at Sony snart vil annoncere Xperia 1 VI.

(mere…)
Billede afsløret af Sony Xperia 1 VI

Sony Xperia 1 VI ventes, at være den næste topmodel fra Sony. Nu er et billede lækket. Se billedet her og læs mere om telefonen.

(mere…)
Sony Ult Power Sound – ny lyd-serie

Sony er klar med en ny serie af højttalere og hovedtelefoner, som har fokus på kraftfuld bas. Læs om de nye produkter her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram