Kineserne kan fange dine mail- og telefon-oplysninger

De kinesiske myndigheder er i stand til, at identificere personer, som har delt indhold over tjenesten AirDrop.

iPhone 12 Mini og iPhone 13 Mini
Apples AirDrop dukkede op, da iOS 7 blev frigivet i september 2013. Det var dengang iPhone 5-serien var brandvarm. På billedet her er det dog iPhone 12 Mini og iPhone 13 Mini, som er fra henholdsvis 2020 og 2021. (Foto: MereMobil.dk)

Kineserne har i teorien nu mulighed for at tappe dine mail- og telefon-oplysninger.

Ifølge blandt andre mediet Bleeping Computer er det nemlig lykkedes forskere ved det privatdrevne Wangshendongjian Judicial Appraisal Institute, som er et retsmedicinsk laboratorium, at bryde Apples kryptering af AirDrop-tjenesten.

De kinesiske myndigheder vil således være i stand til, at identificere de personer, som har delt indhold over tjenesten, skriver Computerworld.

Ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har kinesernes mål været, at bremse og slå ned på anonyme afsendere af såkaldt “upassende tale”.

Myndighederne for mere opsyn med borgerne

AirDrop er en tjeneste, der gør det muligt for iOS-brugere at udveksle data mellem to enheder, og de kinesiske myndigheder har tilsyneladende fundet det nødvendigt med et nyt værktøj efter, at det er blevet populært at bruge AirDrop for at undgå det stærkt kontrollerede internet i Kina.

Ifølge Computerworld blev AirDrop en foretrukken metode til at dele pamfletter og poster under de pro-demokratiske protester i Hong Kong i 2019.

Med det nye overvågningsværktøj får de kinesiske myndigheder potentielt mere tilsyn af AirDrop, og ifølge Forbes har myndighederne allerede “identificeret flere mistænkte”. Det er dog uklart, hvilken konsekvens det har haft eller om der er foretaget anholdelser.

Ifølge Forbes skriver China’s Judicial Bureau, at værktøjet er beregnet til at målrette mod folk, der bruger AirDrop til “ondsindede formål” som at sende “ulovlige billeder, videoer, lyd og … ulovlig levering og spredning af falsk information til andre brugere af AirDrop på for eksempel overfyldte steder såsom undergrundsbaner, i busser og i indkøbscentre”.

Allerede i efteråret begrænsede Apple brugen af AirDrop begrænset i Kina. Således kan man i Kina anvende delingsfunktionen “Alle” i ti minutter, hvorefter der kun er adgang til delingsindstillingerne “Ingen” og “Kun kontakter”.

Begrænsningen blev begrundet med “forkert brug”, og Apple oplyste i den forbindelse, at ti-minutters begrænsningen i løbet af 2024 vil blive rullet ud globalt.

Lyt til vores podcastepisode om SMS-svindel og hvordan telebranchen vil slå ned på de falske beskeder.

Mere til historien

Forleden måtte Apple trække betaversionen af iOS 17.3 og iPadOS 17.3 tilbage. Brugere klagede over, at opdateringen efterlader enhederne fastsiddende i et såkaldt boot-loop. Læs mere om det her

Har Apple ikke opgivet elbilen alligevel?

Apples planer om en elbil var droppet, lød det tidligere i år. Nu er et nyt samarbejde måske ved at opstå.

(mere…)
Denne iPad udgår

Apple har fjernet en meget populær, og prisbillig, iPad fra deres sortiment. Skarpere priser på restlagerne på vej?

(mere…)
iPad får markant prisdyk

Apple har sat prisen på deres iPad (10. generation) markant ned. Prisjusteringen sker i forbindelse med introduktionen af nye iPads.

(mere…)
Omfattende ændring på iPhone kommer til iPad

Apple er også tvunget til at ændre softwaren på iPad.

(mere…)
Du skal se denne Apple-event i dag

HUSK: Hvis du elsker ny teknologi, så skal du se med her.

(mere…)
Apple iPad-event – det forventer vi

Apple afholder event i morgen, hvor det ventes at de vil opdatere iPad-modellerne. Læs her, hvad der forventes til eventen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram