Sådan er Apple Watch efter et halvt år på armen

LANGTIDSTEST: Jeg har testet Apple Watch Series 8 i seks måneder. Holder det på den lange bane?

Apple Watch Series 8
Med få afbrydelser har jeg haft Apple Watch 8 på armen i et halvt år. Her er mine erfaringer (Foto: MereMobil.dk)

Anmeldelser er næsten altid baseret på indtryk og tests efter få ugers brug – nogle gang kortere. Hvordan produktet klarer sig på den lange bane, siger anmeldelserne ikke noget om. Det laver vi nu om på.

Jeg har testet Apple Watch Series 8 i cirka et halvt år. Holder det stadig? Ja. Men…!

Jeg har aluminiumsversionen, hvor glasoverfladen på skærmen er ’Ion-X glass’, som er mindre ridsebestandigt end safirkrystal, der anvendes på Apple Watch med ramme af rustfrit stål.

Det betyder, at mit testur har nogle kedelige, og lidt dybe, ridser i glasset efter cirka seks måneders brug. Det ødelægger ikke oplevelsen af skærmen, men det er bare ikke så flot et ur, som da jeg pakkede det ud.

En laboratorietest fra den amerikanske nonprofit-organisation Consumer Reports peger på, at Apple Watch med safirkrystal-overflade praktisk talt er umuligt at ridse ved normalt brug, mens Ion-X glass betydeligt lettere får skrammer.

Watch-modeller gennem tiden

  • Apple Watch (2015)
  • Apple Watch Series 1 (2016)
  • Apple Watch Series 2 (2016)
  • Apple Watch Series 3 (2017)
  • Apple Watch Series 4 (2018)
  • Apple Watch Series 5 (2019)
  • Apple Watch Series 6 (2020)
  • Apple Watch SE (2020)
  • Apple Watch Series 7 (2021)
  • Apple Watch Series 8 (2022)
  • Apple Watch SE, 2nd gen (2022)
  • Apple Watch Series Ultra (2022)

Jammerlig dårlig batteritid

Hvis jeg bærer Apple Watch Series 8 døgnet rundt, er den maksimale batteritid omkring 30 timer på en opladning. Reelt betyder det, at uret skal forbi en oplader en gang i døgnet. Når du bruger uret til sport, hvor GPS-tracking af f.eks. løbeturene er aktiveret, skal du forvente endnu kortere tid mellem opladningerne.

Det tager lidt over en time at oplade uret til fuld batterikapacitet.

Hvor er det dog jammerligt at et smartwatch, som lægger op til at være på armen hele tiden, skal oplades hvert døgn. Mange vil nok oplade om natten, men så bliver ens søvnmønster ikke registreret, hvilket ellers er superinteressante data.

MED ELLER UDEN MOBILDÆKNING: Apple Watch Series 8 fås i ’Wi-Fi’ eller ’Cellular’ versioner. Cellular betyder, at du kan få mobilforbindelse på uret, så det kan bruges fuldt ud, når telefonen ikke er i nærheden. Eftersom de fleste har telefonen på sig døgnet rundt, eller inden for 10 meters Bluetooth-dækning, skal langt de fleste købe ’Wi-Fi’-udgaven. Uret kender alle de Wi-Fi netværk, som telefonen kender. Glemmer du telefonen i bilen mens ud besøger vennerne, så virker alle internetbaserede funktioner stadig på Apple Watch, hvis telefonen tidligere har været tilsluttet vennernes trådløse netværk.

Holder øje med sundheden

Udover at kunne kontakte min kæreste og automatisk ringe til alarmcentralen, hvis jeg falder om, så kan Apple Watch Series 8 også lave nødopkald ved bilulykker. Det er vitale funktioner, hvor man pludselig IKKE ønsker at uret ligger til opladning.

Jeg er vild med, at uret registrerer en masse data om min sundhed. F.eks. hvor stabil min gang er, pulsudviklingen, om jeg befinder mig et sted, hvor lydniveauet kan skade hørelsen – og i øvrigt advare mig, hvis pulsen enten dykker eller stiger. Plus en masse andre parametre.

Apple Watch giver således et ret fint indblik i data om kroppen, jeg normalt ikke forholder mig til – herunder hvordan jeg sover om natten og hvor meget jeg sover.

Efter et halvt års brug, har jeg i appen Sundhed et ret godt billede af, ’hvordan jeg har’ det. På sundheds- og personsikkerheden er Apple Watch Series 8 stadig fuldstændig unikt.

HVAD MED ANDROID? Apple Watch, uanset model, fungerer udelukkende med iPhone. Android-brugerne skal i stedet se efter Samsung Galaxy Watch5 Pro, som er en værdig Apple Watch-konkurrent. Du kan finde Watch5 Pro ned til omkring 2.500 kroner.

Dommen: Det bedste til prisen

Apple Watch Series 8
Udover lidt brugsridser er mit Apple Watch stadig godt efter et halvt år (Foto: MereMobil.dk)

Jeg er træt af batteritiden. I en periode har jeg prøvet den betydeligt dyrere model Apple Watch Ultra, som snildt passerer to døgn uden opladning – også hvis det bruges til træning. I det lys virker Series 8 oldnordisk.

Du kan læse min test af Apple Watch Ultra her.

I den lange brugsperiode har der ingen softwareproblemer været og Apple har løbende drysset softwareopdateringer ud. Det kører perfekt fra dag ét og fremad.

Prisen ved lanceringen var prisen 4.200 kroner (45mm udgave). Via Pricerunner kan du i dag finde uret hen mod 600 kroner billigere. Holder vi funktioner og stabilitet op mod prisen, så er Apple Watch Series 8 det bedste smartwatch, du kan købe – hvis du har en iPhone.

Karakteren er 5 ud af 6. Det er batteritiden, som gør, den ikke scorer fuldt hus.

Herunder kan du se min test af Apple Watch Ultra.

RYGTE: Flere sensorer på vej til Apple Watch

Aktuelle priser på Apple Watch Series 8, 45 mm.

Herunder kan du se dagspriserne på Apple Watch Series 8, 45 mm.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.


Mere til historien

Den næste Apple Watch-topmodel ventes at blive lanceret I efteråret 2023.

Apple Watch Series 8
Apple endelig på vej med lommeregner-app til iPad

KORT NYT: Apple planlægger angiveligt at komme med en lommeregner-app til iPad senere i år.

(mere…)
Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Det gælder også Apple.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende. Nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram